United States or Portugal ? Vote for the TOP Country of the Week !
Blege spøgelser; døde fædre; faldne frænder. Fy; disse borende øjne fra alle krogene! Knut Alfsøn! Olaf Skaktavl! Vig, vig! Jeg kan ikke dette! Olaf Skaktavl står et stykke fra hende. OLAF SKAKTAVL. For sidste gang, Inger Gyldenløve, I er altså urokkelig i eders forsæt? FRU INGER. Jeg kan ikke andet. Og mit råd til eder er: gør I ligesom jeg.
Han skulde ved Gud ikke krumme et Hår på hendes Hoved, som skrevet står, blot følge hende til Porten, forat overbevise sig om, at hun kom sikkert hjem, ellers vilde ikke han få Ro hele Natten. Han talte ustandseligt, mens de gik, fandt på den ene Ting efter den anden, kaldte sig Waldemar Atterdag og udgav sig for Fotograf.
Det var ikke af Trang, jeg gjorde det; jeg har Kredit, stor Kredit, hos Ingebret og Gravesen; jeg gik også ofte med mange Penge i Lommen og købte alligevel ikke Mad, fordi jeg glemte det. Hører De der! De siger ikke noget, De svarer ikke, De går aldeles ikke bort fra Kaminen, De står bare og venter på, at jeg skal gå . . . .« Hun kom hurtigt henimod mig og rakte sin Hånd frem.
Falk, der under det foregående ufravendt har betragtet Stråmand og hans kone, blir alene tilbage i haven. FALK. Alt er som afbrændt, dødt; en trøstløs jammer ! Slig går man gennem verden, to og to; tilhobe står de, som de sorte stammer, en skogbrand levned på den øde mo; så langt, som synet rækker, er kun tørke, o, bringer ingen livets friske grønt! Jo én jo én ! SVANHILD. Falk!
Jeg tog Vejen hjem. Nu hændte der noget forunderligt. Udenfor min Port, lænet op til Gaslygten og midt i Lyset fra denne, står et Menneske, som jeg skimter allerede på lang Afstand, det er den sortklædte Dame igen. Den samme sortklædte Dame fra de tidligere Aftener. Det var ikke til at tage fejl af, hun havde mødt op på selvsamme Sted for fjerde Gang. Hun står aldeles urørlig.
Snygt du sværdet svinger, hvast du veed at ramme; Sigurd selv, hin stærke, står for dig tilskamme! Så er skammen ham til hæder! Sigurd selv! Sigurd hin stærke! ØRNULF. Men hvassere ramte du den nat, du rante Dagny, min datter! SIGURD og HANS MÆND . Ørnulf fra fjordene! Min fader og mine brødre! SIGURD. Stil dig bag ved mig. Nå, fred og forlig være mellem os!
Hun må ha' trykket pistolen lige imod brystet og fyret af. GREGERS. Hedvig er ikke død forgæves. Så De, hvorledes sorgen frigjorde det storladne i ham? RELLING. Storladne blir de fleste, når de står i sorg ved et lig. Men hvor længe tror De den herligheden varer hos ham? GREGERS. Skulde ikke den vare og vokse for livet!
DEN TYNDHÅREDE. Og det tillades ikke at gå en liden smule over stregen, fru Berta? Virkelig aldeles ikke? FRU SØRBY. Ikke i nogen henseende, kammerherre Balle. Hvad er det, De står og studerer på, Ekdal? HJALMAR. Det er bare et album, herr grosserer. Aha, fotografier! Ja, det er sagtens noget for Dem. Har De ikke taget nogen med af Deres egne? HJALMAR. Nej, jeg har ikke.
Nej, i lystig ledingsfærd skulde jeg gået; det havde været bedre for mig, og kan hænde for os alle. Det havde været et liv, fuldt og rigt! Undres du ikke, Dagny, ved at finde mig levende her? Ræddes du ikke ved at være i enrum med mig i stuen, nu da det er mørkt? Får du ikke de tanker, at jeg må være død i den lange tid, og at det er en genganger, som her står hos dig? Kom lad os gå til de andre!
I de følgende Aftener, når Klokken blev omkring otte og Gassen allerede var tændt, hændte der mig regelmæssig følgende: Idet jeg kommer ud af mit Portrum, for efter Dagens Møje og Besværligheder at begive mig ud på en Spadsertur omkring i Gaderne, står der en sortklædt Dame ved Gaslygten lige udenfor Porten og vender Ansigtet mod mig, følger mig med Øjnene, når jeg passerer hende.
Dagens Ord
Andre Ser