Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 12. august 2024
Jeg klapper på Lommen og føler efter mit Manuskript; når Klokken blev elleve, vilde jeg forsøge at træffe Redaktøren. Jeg står en Stund på Ballustraden og iagttager Livet nedenunder mig; imens var det begyndt at dampe af mine Klæder. Hungeren indfandt sig igen, gnaved mig i Brystet, rykked, gav mig små fine Stik, som smærted mig.
NILS LYKKE. Straks, fru Inger! Hensigten med min sendelse her til landet kan vel ikke være eder ubekendt ? FRU INGER. Jeg kender det hverv, man almindeligvis tillægger eder. Det er vor konge af vigtighed at vide, hvorledes han står sig med den norske adel. NILS LYKKE. Ganske visst. FRU INGER. Det er altså derfor I gæster Østråt? NILS LYKKE. For en del derfor.
Jeg skal ikke gøre Dem noget ondt, jeg vil bare knæle for Dem et Øjeblik, knæle ned på Gulvet der foran Dem, blot et Øjeblik; må jeg? Nej, nej, så skal jeg ikke gøre det, jeg ser, De blir bange, jeg skal ikke, skal ikke gøre det, hører De. Herregud dog, hvorfor blir De så forfærdet? Jeg står jo stille, jeg rører mig ikke.
Svanhild står ved altanen. Falk kommer fra højre med nogle bøger og en skrivemappe under armen. FALK. Det er jo resten? OPPASSEREN. Ja, nu tror jeg neppe det fattes andet, end en liden skræppe og sommerfrakken. FALK. Godt; det tar jeg med på ryggen, når jeg går. Kom så afsted; se her er mappen. OPPASSEREN. Der er lås for, ser jeg. FALK. Ja, der er lås for, Sivert. OPPASSEREN. Godt.
Min salig mand på listen står blandt forloverne ! Ja, din fortielse af faktum er det, som forvolder tvisten. I referater har det megen vægt at ordne kronologisk og korrekt. Men jeg kan aldrig få det i mit hode, hvor de kom af det Å, du skal vel betænke ét, min gode: Man trænger ej, hvor kærligheden troner; to ømme hjerter klarer sig med lidt. FRU HALM. Og så, forstår sig, tog de på kredit
FRU HALM. Nej, den er eviggrønt , som ej står brun i december selv, så lidt som midt i juni. GULDSTAD. Nej, den er islandsk mos i godvejr høstet: den læger frøkener med ondt for brystet. EN HERRE. Den er en vild kastanje , meget priselig som kakkelovnsved, men frugten er uspiselig. SVANHILD. Nej, en kamelia ; som før konvallerne, den er jo damers hovedpynt på ballerne.
»28de,« svarer jeg, glad over at kunne være ham til Tjeneste. »28de.« Og han skriver fremdeles. Endehg konvolutterer han et Par Breve, sender nogle Papirer hen i Kurven og lægger Pennen ned. Så svinger han sig omkring på Stolen og ser på mig. Da han mærker, at jeg endnu står ved Døren, gør han et halvt alvorligt, halvt spøgefuldt Vink med Hånden og peger på en Stol.
»Det er da også forbandet, så vredent dette er skrevet!« sagde jeg fortvivlet. »Her står Gud hjælpe mig simpelthen fem Sekstendele Ost. He-he, har man hørt Magen! Ja, her kan De se selv!« »Ja,« svared Madamen, »de plejer at skrive så. Det er Nøgleosten. Jo, det er korrekt! Fem Sekstendele er altså fem Lod«
DAGNY. Det kan du vide. Som Sigurds hustru HJØRDIS. Ja, javist, en berømmelig mand er Sigurd skønt Gunnar står over ham. DAGNY. Gunnar?
Men vær du tryg, jeg skal dølge den for alles øjne, og aldrig skal jeg røbe, hvad du her har sagt mig. THOROLF . Alt er rede til gildefærden! DAGNY. Kom da, Sigurd, du ædle, djærve kæmpe! SIGURD. Rolig, Dagny, rolig! I din makt står det nu, om færden skal endes med fred eller mandefald! Udgangsdøren er i baggrunden; mindre døre på sidevæggene.
Dagens Ord
Andre Ser