United States or Togo ? Vote for the TOP Country of the Week !


Kort sagt, den nye presten blev meget populær paa kort tid. Mange nye ting kom ind i menigheten. Det første den nye prest forandret var liturgien ved gudstjenesten. Pastor Reierson hadde fulgt væsentlig den norske kirkes liturgi. Kun enkelte gange kaldte han paa en lægmand til at begynde med fri bøn før eller efter gudstjenesten. Pastor Setun derimot hadde en egen liturgi.

Pastor Reierson hadde altid været glad i sang, derfor hadde han opmuntret og tilskyndet ungdommen til at synge. Det var en lyst at høre det prægtige sangkor synge de gamle kjernesalmer i kirken hver gang han præket. Pastor Johnson blev meget indtat i sangkoret i Glenfield, skjønt de sang væsentlig norske sanger, og allerede den paafølgende lørdag var presten fra Ottawa atter i Glenfield paa besøk.

Da kunde vi med tryghed sige til eder Norske: "tag eders gamle arvede rettigheder tilbage; vælg eder en styrer efter eget tykke; vær vore venner i nøden, ligesom vi vil være eders!" Læg ellers vel mærke til, fru Inger, at dette højmod i grunden ikke er stort, som det kanske synes; thi I vil selv indse, at vi, langtfra at svækkes, snarere vil styrkes derved.

«Træffer jeg den slampen nogengangsa Heggen, «saa skal jeg vel altid finde paa et paaskud til at gi ham saftig julingHelge Gram sat og ruget over de norske aviser en eftermiddag nede i foreningen. Alene i det skumle læseværelse. Saa kom frøken Jahrmann. Helge reiste sig og hilste. Hun gik like bort og rakte ham haanden smilende: «Kjære, hvordan lever De?

NILS LYKKE. Straks, fru Inger! Hensigten med min sendelse her til landet kan vel ikke være eder ubekendt ? FRU INGER. Jeg kender det hverv, man almindeligvis tillægger eder. Det er vor konge af vigtighed at vide, hvorledes han står sig med den norske adel. NILS LYKKE. Ganske visst. FRU INGER. Det er altså derfor I gæster Østråt? NILS LYKKE. For en del derfor.

Nu stod han her paa hjørnet av Condotti og Corso og følte en underlig søt beklemmelse, fordi han skulde krydse gjennem gatens myldrende liv og søke sig utefter i den fremmede by han vilde gaa tvers gjennem det hele like til Peterspladsen. Idet han skraadde over gaten, kom to unge piker forbi ham. De der var vist norske, faldt det ham ind i det samme, og han syntes allikevel, det var moro.

Utlændinger var de nu sikkert. De to unge piker stanset borte i gaten foran en stængt butik. Straks efter gik de videre. Helge overveiet, om han skulde si «Please» eller «Bitte» eller «Scusi» eller likefrem forsøksvis blaffe ut «Undskyld» det kunde være leven, hvis de var norske. Pikerne bøiet om et hjørne. Helge var tæt efter og samlet mot til at tiltale dem.

Blev i et eller andet vers et sådant uhyre påtruffet, kunde man være sikker , at de unge kristianiensiske kritiserende Jeronimusser, ligervis som Holbergs egen, udråbte deres: Hillemænd, verden står ikke til påske! Og havde den datidige norske hovedstadskritik en særegen ejendommelighed, hvis udspring jeg længe ikke kunde blive klog .