United States or South Africa ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var vel Monte Mario. Over hans hode laa stenekenes mørke tætte løvtak, og bak ham plasket springvandets søile med en egen, levende lyd vandet smaldt mot kummens sten og rislet overflødig ned i bassinet under.
HJALMAR. Vogt Dem, siger jeg. GREGERS. Jeg skal forklare dig det. Min far gifter sig med fru Sørby. HJALMAR. Gifter han sig med hende! GINA. Å nej, Berta; blev det da endelig! Dette her er da vel aldrig sandt? FRU SØRBY. Jo, snille Relling, det er rigtignok sandt. RELLING. Vil De gifte Dem nu igen? FRU SØRBY. Ja, det blir nok til det.
En ung officer kom tilfældigvis til at ride ved siden av Bill Cody og spurte ham i samtalens løp, naar de vel kunde vente at være i Council Springs. Hvis vi vedblir at ride i denne retningen, kommer vi aldrig dit, svarte Bill. Hvorfor har De ikke underrettet generalen om det? spurte officeren.
Sig naar du reiser og hvem vei og om du vil ha jeg skal komme og møte dig eller om der er noget andet jeg kan hjælpe dig med. Jeg er noksaa lei for det du fortæller, men jeg vet jo, du er forholdsvis vel rustet til at staa for en støit. Vil du være saa snil at skrive til mig, om der er noget mere, jeg kan hjælpe dig med. Du vet, jeg vil være glad for at kunde gjøre dig en tjeneste.
Det kan blive heisent nok at faa slæberen ud.» «Allright, skal blive, kaptein. Vi faar vel tage den nye manillatrossen?» «Ja, den skal vel holde.» Samstundes laa en Collin Archer skøite med tre rev i seilet bidevind ud gjennem Korsfjorden med kurs for Marstenen fyr.
O, venner, venner, jeg skulde agte jer, ifald I bored det åbne bryst igennem, som I truer. Er ej en gnist af mod da i jer længer? NOGLE. Han vil vort vel! ANDRE. Vi har hans hån fortjent. CATILINA. Det har I. Dog se, nu er timen kommen da I kan slette skændsels-mærket ud. Alt, hvad der ligger bag os, vil vi glemme; en ny tilværelse os vinker nær. Håbe, tro på sejr ved eder!
Med sine Kærtegn og ved sin Ømhed skulde hun nok faa forjaget Skyerne paa hans Pande. „Hvorfor er du ikke kommen før“ spurgte hun mildt bebrejdende. „Jeg har ventet saadan paa dig.“ Andrey nænnede ikke at sige hende, hvor haardt han havde kæmpet med sig selv for at ruste sig til denne Gang. „Du har vel haft saa meget at gøre?“ spurgte hun.
Hvad skæbnen vil, hvad mørkets stærke magter Bestemmer over os, vi lyde må. Nu vel! Mit had er borte; skæbnen bød det; det måtte være så. Ræk mig din hånd til evigt forbund! Ah, hvi nøler du? Du vil ej? CATILINA. Vil ? Jeg ser på dine øjne. De gløder, lynet lig i nattens mulm. Nu smilte du! Ah, sådan har jeg tænkt mig Nemesis FURIA. Hvad? Vil du hende se, se ind i dig. Har du forglemt din ed?
„De vil vel ikke bilde mig ind, at De slet ikke ænser de Farer, der truer Dem?“ spurgte han og saa sig forbavset om i Kredsen.
De talte til langt ud paa Natten i Zinas Spisestue, hvor der var redt Seng til Andrey. Annie Vulitch havde forlængst begivet sig til Ro. Andrey maatte fortælle Zina alt, hvad han vidste om Vennerne i St. Petersborg, om Georg, Advokat Repin og Tania; men han vogtede sig vel for at røbe sine Følelser for den unge Pige.
Dagens Ord
Andre Ser