United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og så fandt både din far og jeg, at dette med fotografering var det nemmeste. Og det syntes Gina også. Ja, og så var der én grund til, ser du; det traf sig så heldigt, at Gina havde lagt sig efter at retouchere. GREGERS. Det passed da vidunderlig godt sammen. Ja, ikke sandt, du? Synes du ikke, at det passed vidunderlig godt sammen? GREGERS. Jo, det må jeg tilstå.
GINA. Herr Werle kan da vel tænke sig det, at Ekdal ikke er som en af de almindelige fotograferne. GREGERS. Nå så alligevel! Men ? Hvad er det! GINA. Uf, nu skyder de igen! GREGERS. Skyder de også? HEDVIG. De går på jagt. GREGERS. Hvad for noget! Er du kommen? GREGERS. Går du og skyder inde på loftet? Å, det er bare med denne her.
HJALMAR. Ja. FRU SØRBY. Hils Gina. HJALMAR. Tak. FRU SØRBY. Og sig, at jeg ser op til hende en af dagene. HJALMAR. Jo, tak. Jeg vil forsvinde ubemærket. Nå, fik så den gamle noget med? PETTERSEN. Ja da; jeg ståk til ham en flaske konjak. FRU SØRBY. Å, De kunde da fundet på noget bedre. PETTERSEN. Nej da, fru Sørby; konjak er det bedste, han ved. Skal vi kanske spille lidt sammen, fru Sørby?
GINA. Jo, Berta, nu behøver ikke Ekdal at ta' nogen tingen fra grosserer Werle. Vil De hilse Deres tilkommende mand fra mig og sige, at jeg i den nærmeste fremtid agter at gå til bogholder Gråberg GREGERS. Hvad! Kan du ville det? HJALMAR. gå til bogholder Gråberg, siger jeg, og forlange en konto over det beløb, jeg skylder hans principal.
HEDVIG. Godnat. Bi lidt; jeg må lyse dig; der er visst mørkt på trapperne. Var ikke det en underlig snak, at han gerne vilde være en hund? HEDVIG. Jeg skal sige dig en ting, mor, jeg tror, at han mente noget andet med det. GINA. Hvad skulde det være for noget? HEDVIG. Nej, jeg ved ikke; men det var ligesom han mente noget andet, end det han sa' hele tiden. GINA. Tror du det? Ja underlig var det.
Værst blir det nu for dig at finde sligt et stort loftsrum til kaninerne. HJALMAR. Hvad! Skal jeg slæbe alle de kaninerne med mig også? GINA. Ja, gamlefar kan da ikke være uden kaniner, ved jeg. HJALMAR. Det får han sandelig vænne sig til. Der er højere livsgoder end kaniner, som jeg må gi' afkald på. Skal jeg lægge fløjten i vadsækken til dig? HJALMAR. Nej. Ingen fløjte for mig.
HJALMAR. Det vil jeg ønske for min familjes skyld. Men la' os nu sætte os og spise og drikke og være glade. GREGERS. Skal vi ikke vente på din far? HJALMAR. Nej, han vil ha' sit ind til sig siden. Kom så! RELLING. Igår var Molvik stygt på støvlerne, fru Ekdal. GINA. Så? Igår igen? RELLING. Hørte De ham ikke, da jeg kom hjem med ham mat? GINA. Nej, jeg kan ikke sige det.
GINA. Gud forlade Dem, herr Werle. Men jeg forstår ikke dette. HJALMAR. Hvad forstår du ikke? GREGERS. Så stort et opgør, -et opgør, som en hel ny livsførelse skal grundes på, en livsførelse, et samliv, i sandhed og uden al fortielse HJALMAR. Ja, jeg ved det nok; jeg ved det så godt.
Og nu havde vi fåt det så hyggeligt og koseligt hos os; og nu skulde Hedvig og jeg også snart begynde at koste lidt på os både med mad og med klæ'r. HJALMAR. I fortielsens sump, ja. GINA. Uf, den vederstyggelige fyren, som skulde få sin passasje her i huset! HJALMAR. Også jeg syntes, at hjemmet var godt at være i. Det var en vildfarelse.
Jeg vil ikke ha' nogen ind på kammerset til mig. Ikke nogen, hm. Kan du skønne, du, hvor han har fåt penge fra? HEDVIG. Han har visst fåt af Gråberg. GINA. Å langt ifra. Gråberg sender jo altid pengene til mig. HEDVIG. Så må han ha' fåt sig en flaske på borg et steds. GINA. Stakkers gamlefar, de borger nok ikke ham noget. Nej men, Ekdal, er du alt der igen! Tænk, at du kommer nu, far!
Dagens Ord
Andre Ser