United States or Saint Vincent and the Grenadines ? Vote for the TOP Country of the Week !


GINA. Men du har jo ingen hat, Ekdal! Du har jo mistet hatten. HJALMAR. Å, de to afskum, rige alle laster! En hat Skaffes tilveje. For jeg har da ikke i sinde at sætte livet til heller. GINA. Hvad er det du ser efter? HJALMAR. Smør. GINA. Smør skal straks komme. Å det behøves ikke; jeg kan godt spise det tørre brød. Se her; det skal være nykærnet.

Jeg , som fuglen jeg blev opkaldt efter, mod vinden stige, skal jeg højden ; De er den luftning, jeg kan vugges ; ved Dem får først min vinge bærekræfter. Vær min, vær min, til De blir verdens eje, når løvet falder, skilles vore veje. Syng Deres sjælerigdom i mig ind, og jeg skal give digt for digt tilbage; kan De ældes under lampeskin, som træet gulner, uden kval og klage.

Hun hørte mig, og jeg tror hun græd; det er jo gode tegn? FALK. Ja visst; bliv ved. LIND. Og, ikke sandt, da er vi jo forlovet? FALK. Jeg formode det; men for at være aldeles tryg, rådspørg frøken Skære. LIND. O nej, jeg véd, jeg føler det trygt! Jeg er klar, sikker, uden frygt. , vårens blomster da i eders bånd!

FALK. , var end målet lykkesmørrets kerning, ånden råde dog i al din slid; en mand skal være borger af sin tid, men adle tidens borgerlige gerning. Ja visstnok er der skønhed i det små; men kunsten er at skue og forstå . Ej hver, som ynder at håndtere sølen, derfor tro sig ligemand med "Dølen".

Hun jo pynte sig lidt for sin frænde, og det er vel ikke gjort i en fart. GUDMUND. Jeg se, om hun endnu kan mig kende. Ja, dengang! Det er fast det eneste arvestykke, jeg bragte med til Solhaug. Her er lyst herinde. lifligt har ikke solen skinnet i tre år. Han vil ikke tro, det er mig! GUDMUND. Tilvisse! Men at hun skulde ! Nej, nej, det var dog aldrig faldet mig ind.

Å barnet, barnet! havsens bund . Jo, jo, hun leve! Å, gud velsigne dig, Relling, bare et øjeblik, bare længe til jeg kan sagt hende, hvor usigelig jeg holdt af hende hele tiden! RELLING. Hjertet er truffet. Indre forblødning. Hun døde stedet. HJALMAR. Og jeg, som jog hende fra mig som et dyr! Og krøb hun forskræmt ind loftet og døde i kærlighed for mig.

Jeg ud af al den vilderede, jeg her har rodet mig ind i. Både Olaf Skaktavl og Inger Gyldenløve synes blinde for den mistro, de udsætter sig for, når det rygtes, at jeg er med i forbundet. Eller skulde fru Inger virkelig have fattet min hensigt? Skulde hun skønne, at alle løfter kun var beregnede at lokke Nils Sture frem af sit smuthul? Er jeg virkelig selv bleven narret?

FALK. Men det er jo tyrannisk af en hersker at binde mund den kopist, som tærsker. Det er legalt; lydes uden knur. Desuden, i et tidspunkt, som nærværende, da gagerevisionen står for tur, det er ej klogt at ytre sig belærende om arbejdstidens brug og dens natur. Se, derfor er det, at jeg ber dig: ti dog; et ord kan skille mig ved FALK. Porteføljen?

MARGIT. Ja, ja, du fatter det ikke; lige godt GUDMUND. Nu, hvis det er sådan fat, dersom dette vilde liv ikke huger dig længer, vil jeg skænke dig det bedste råd, som nogen ven har i eje; fæst dig en ærbar ungmø til hustru. KNUT. Se, se. Og hvis jeg nu sagde dig, at det er lige det samme, jeg har tænkt ? GUDMUND. Held og lykke da, Knut Gæsling! Og nu du vide, at også jeg KNUT. Du?

Bryder det nu løs, de fremmede ud af landet. BØNDERNE. Ja, ud med de danske fogder! Ud med de fremmede herremænd! Ud med rigsrådernes svende! ELINE. Bjørn, jeg kunde rive mine øjne ud af hovedet, ifald de havde løjet for mig! EJNAR HUK. Ser I vel, min højbårne frue, først gælder det kong Gustav; er han gjort magtløs, vil ikke Danskerne kunne holde sig længe her i landet FRU INGER. Og ?