United States or Marshall Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kameliatrærne staar aldeles dørgende fulde av blomster nu. Og paa den gamle delen fandt jeg anemoner i græsset.» «Ja nu kommer de.» Jenny sukket litt. «Utenfor Ponte Molle ved Via Cassia etsteds er der saan masse anemoner. Jeg fik nogen blomstrende mandelgrener av Gunnar imorges de har dem paa den spanske trappe allerede. Men de er vel kanske drevet frem kunstig.»
Den kjolen ser forresten ut som halvsorg hvis du ikke hadde hat de lyserøde perlerne men den klær dig svært pent!» Den var klar og hvit med smaa sorte blomster, rynket over det hele med et stramt, sort silkebelte. Straahatten, som hun holdt i fanget, var sort med sorte fløielsroser. Men de blekrøde krystallperler lyste mot halsens skjære hud.
FRU STRÅMAND. Nej, den er lig en blomst, som var så net; bi lidt den var nok grå nej, violet; hvad hed den nu ? Lad se den ligned dem, som ; nej, det er mærkeligt, hvor jeg er glemsom. STYVER. Hvert blomsterbilled går på halte ben. Den ligner snarere en blomster potte . ad gangen har den ikkun plads for én, men efterhånden kan den rumme otte.
Skulde, ja, om ej du Selv, Du, den Helligste og Største, fjernere fra Engles Første, end fra højest Himmels Hvælv dybeste af Havets Kilder ... skulde ikke Du, du Selv, Du, hvem intet Navn afbilder, Du, hvem Verdner Blomster ere, Græs, som Dybderne maae bære, men kun En af Engles Orden, en blandt Aanderne Ophøjet, som har Vælde over Jorden, have, i din Naade stærk, gjort det store Underværk, for at see en Orm fornøjet, for sin Herre Gud at ligne, naar han, efter Seklers Rækker, slukte Stjerner gjenopvækker i de Rum, der døde ud, o! da beder jeg, o Gud, at Du Englen vil velsigne, der har været god som Du, mægtig med barmhjertig Hu, mægtig i hvad der er herligst, mægtig til sin Gud at ligne, kjærlig o som du er kjærligst!
Hun hørte på mig, og jeg tror hun græd; det er jo gode tegn? FALK. Ja visst; bliv ved. LIND. Og, ikke sandt, da er vi jo forlovet? FALK. Jeg må formode det; men for at være aldeles tryg, så rådspørg frøken Skære. LIND. O nej, jeg véd, jeg føler det så trygt! Jeg er så klar, så sikker, uden frygt. Nå, vårens blomster da i eders bånd!
Han kom til at tænke paa noget, han hadde læst japanerne likte ikke kameliaen, for dens blomster faldt av hele og friske som avhugne hoder . Jenny Winge var blit begravet længst borte paa kirkegaarden, nær ved kapellet. Det var i ytterkanten av en lysegrøn og tusenfrydspættet græsbakke, hvor der bare var nogen faa grave endda.
De var altid paa Jennys værelse. Der var lunt og hyggelig, skjønt de lot skodderne staa oppe, helt til det sidste blaa aftenskjær var svundet. Det glødet og raslet i ovnen og vandkjelen surret over spritapparatet. Han kjendte hver ting i rummet nu studierne og fotografierne paa væggene, vaserne med blomster, det blaa teservice, bokhylden ved sengen, staffeliet med Fransiskas portræt.
Hun sat og stirret paa graven, som hun ikke hadde latt gjøre noget ved, og hun kunde lægge paa den nogen vilde blomster, hun hadde plukket paa veien, men hendes fantasi negtet at sætte den lille graa muldhaug, hvor ugræs og straa skjøt op, i forbindelse med hendes lillegut. Om kvelden sat hun paa sit værelse og stirret i lampen med et haandarbeide, som hun ikke rørte.
Der kom vaar i luften, og over den vældige aapne himmelkuppel drev tunge, solbræmmede skyer, som brandt i guld og blod og speilet sig i det urolige hav om kvelden, naar hun gik ute paa moloen. Og de triste og mørke flater indover blev lysegrønne, og poplerne blev brunrøde av unge skud og duftet lindt og lunt. Langs jernbanedæmningen myldret der frem violer og smaa hvite og gule blomster.
Kastanjeskogen lysegrøn og netop sprunget ut, og guldriset blomstret aldeles vanvittig nedover skrænterne, og langsmed veien var der saan masse hvite blomster og liljer.
Dagens Ord
Andre Ser