Den høie dame vendte sig til Helge: «De gaar bare ret bortover den første gaten tilhøire, ut paa loppetorvet. Og saa gaar De tilvenstre langs Cancelleria ut paa den nye Corso. Saavidt jeg husker, saa holder trikken ved Cancelleria like i nærheten ialfald De ser nok skiltet. Saa maa De passe paa at ta den trikken, som det staar San Pietro Stazione Termini paa linje en er det

Den ene og den anden mor hadde hun visst om, som hadde elskere og trodde, barna saa ikke . Der var de som skiltes, blev lykkelige paa en anden maate. Det var bare, hvis den nye kjærlighet blev en skuffelse, at de angret og jamret. Hendes mor hadde forgudet hende endda hadde hendes kjærlighet hat rum for Berner ogsaa, og hun hadde været lykkelig med ham.

De kan skjønne, jeg mener ikke, De skal fortælle mig Deres og Helges kjærlighetshistorie eller no slikt Bare fortæl mig litt om Dem selv og Helge. Om Deres arbeide, barn. Og om Roma. Saan at jeg gamle mand kan huske igjen, hvordan det var at være kunstner. Og fri. Og arbeide med det, som det var ens glæde at arbeide med. Og ung. Og forelsket. Og lykkeligHan blev sittende etpar timer.

Det er jo bare det, at jeg kan ikke rigtig begripe endnu, hvordan det skal bli, som gjør, at jeg er litt motløs nu og saa det, at du er saa bedrøvet. Aa Gert jeg er vel kanske arm og tør og egoistisk og alt slikt men jeg er da en kvinde jeg maa da være glad for, jeg skal bli mor » «JennyHan kysset hendes hænder. «Stakkars lille tapre Jenny.

Blek, graagrøn bølget kampanjen rundt dem til alle kanter under den lyse vaarhimmel og de trillende lerker. Dens grænser tapte sig i soldisen. Byen derinde bak dem blev bare til en lys hildring, og fjelde og skyer gik sammen, og akvadukternes gule buerækker kom ut av lystaaken og blev borte igjen ind mot byen.

, vilde jeg, lige ! Det var ikke bare Frastand, jeg havde det med at ; det var ikke min Art og Beskaffenhed af Menneske. Jeg gjorde i at være Karl for min Hat og ikke slåes flad af en Rynke i Panden. Nej-nej, san, jeg havde endnu aldrig gået med uforrettet Sag fra en sådan Affære . . . . Og jeg gik . »Nej . . . . nej, men . . . .?« Jo, mente jeg, det var Meningen det!

Han brød sig slet ikke om at Trumpen begyndte at brøle om «hjælp» alt det han orket. Dick kastet et foragtelig blik udenbords. «Lad ham gaa tilbunds. Det er jo bare en søndfjordingsagde han ligegyldig. «Aa, Gud bevare mig arme synderstønnet han. «Træk mig op. Jeg klarer ikke at holde mig oppe længere nu.» «Aa jo da.

Du vil ikke si, at nu du for alvor skulde begynde dit eget liv, saa kunde du ønske at belemre dig med mand og unger og hus og alt slikt, som bare vilde bli baand paa dig paa alle ender og kanter alt saant som bare vilde være i veien for dit arbeideJenny lo sagte. «Aa herregud jente!

Frugtbare akre, haver og parker hadde avløst den golde prærie. Fjeldene og sandslettene var blit lagt i jernbanenes baand. Storbyer hadde reist sig, hvor engang det raat sammentømrede indianerfort hadde været civilisationens ensomme forpost, og mere end 15 millioner mennesker fandt sit levebrød der, hvor tidligere bare rødhudene hadde drevet sin primitive jagt.

HJALMAR. Jeg var også inde hos ham et øjeblik efter du var gåt. GINA. Jeg hørte det. Du har jo bedt ham ind til frokost. HJALMAR. Bare sådan en liden smule formiddagsfrokost, forstår du. Det er jo første dagen ; vi kan ikke godt undgå det. Du har vel altid noget i huset. GINA. Jeg får jo se at finde lidt. HJALMAR. Men lad det endelig ikke bli' for knapt.