United States or Suriname ? Vote for the TOP Country of the Week !
Dagen tegnet varm Albanerbergene bortom de fjerne villahavers pinjer dæmret disig mot himmelens duggede blaa. «Men kandidat Gram.» Hun drak av sit vinglas og blev ved at se utover. Helge fulgte med øinene den lyseblaa røk fra hendes cigaret en smule morgenvind tok i den og hvirvlet den ut i solen.
Gutterne trængte sig rundt om aeroplanet for at se avreisen, og sendte ut en ny lattersalve da de saa tjenerne klatre værdig opover stigen med bagagen som de satte indenfor døren. Saa kom avskeden. „Alle mand ombord!“ ropte Sir Ralph spøkende. Alle gik op over stigen, og Kerr som gik sidst, lukket skyvedøren igjen. De to gutter løp frem og saa ut gjennem vinduerne.
Ute i kjøkkenet var det et par kvinder som sa: „Det vilde kanske ikke være dumt at reise ut til Montana for at komme sig bort ifra denna bassingen til W. U. i menigheten.“ Næste søndag efter gudstjenesten oplæste pastor Setun et brev fra sekretæren i missionsraadet. I brevet var en opfordring til Glenfield menighet om at indbyde til et større missionsmøte senere paa høsten.
„La os bare komme ut,“ mente Longley, „ellers styrter de ind til
Men jeg kan se for eksempel, at den silkekjolen Deres er gloende het hvis jeg la kindet mit ned paa Deres fang, brændte jeg mig .» Hun gjorde en uvilkaarlig bevægelse med haanden over sit silkeskjød. «Ja. Den suger til sig solen. Og det gnistrer i Deres haar. Og indi øinene Deres siver lysstraalerne. Munden Deres er aldeles gjennemsigtig, den ser ut som et bringebær i solen .»
Sir Ralph saa fremdeles ængstelig ut, men fulgte om aftenen de andre med hakker og spader op paa avsatsen. Og de grov og hakket, systematisk, hele gulvet over og i væggene. Alt forgjæves. Ingenting kom for en dag, og med verkende armer kom de igjen ut paa avsatsen. Longley lyttet: „Der har vi den lyden igjen!“ Ganske rigtig. Nu hørte de alle den samme brummende, skjælvende lyd som om morgenen.
„Vilde De, før vi beroliger Dem, ha noget imot at gi os en beskrivelse av hvordan disse to mænd saa ut?“ spurte Sir Ralph. „Nei hvis jeg nu bare husker dem. La mig se. Den fyr som snakket mest, var temmelig før; jeg husker ogsaa at han hadde skjeg, smaa, livlige øine og talte med utpræget tysk akcent.“ „Schultz,“ mumlet Sir Ralph og nikket.
Ganske langsomt kom skrinet opover, fot for fot, indtil de kjendte det støte mot kanten av hullet. „Hold det der nu!“ ropte Longley og slap sit tak for at bøie sig ut over. Kommanderte saa videre: „Slak tauget et par tommer! Saa arbeider vi alle paa én gang; jeg vil se at faa det over paa siden. Naa en, to, tre!“
Mellem dem, løpende spidst ut til de bakerste styreflater, den lange, elegante, rørformede gondol. Baugen var avrundet, men mot agterenden smalnet den av i en fin spids. Alt paa skroget hadde en fin, sølvgraa farve; og Sir Ralph la merke til at det var skjæret fra alle de metalplater det var overtrukket med, som gav det denne farve.
Ved daggry naadde de utmattede mænd endelig frem til fort Kearney, hvorfra der straks blev sendt soldater ut for at forfølge indianerne og om mulig fange ind kvæget. De fandt imidlertid bare gjæternes mishandlede og skalperte lik. Men i fortet var den elleveaarige Bill alles helt, og da han nogen maaneder efter vendte hjem til Kansas, var han allerede et godt stykke paa vei til berømmelsen.
Dagens Ord
Andre Ser