United States or Cabo Verde ? Vote for the TOP Country of the Week !


GUNNAR. Ilde, Hjørdis; dette her fra igår, det vil ikke ret glide ned; det ligger og tynger mig for hjertekulen. HJØRDIS. Gør som jeg; tag dig til at virke noget. GUNNAR. Det jeg vel. GUNNAR. Hvad gør du der? GUNNAR. En buesnor af dit eget hår! Der avles stordåd med hver time nuomstunder; du vog min fosterbroder, og jeg har bundet denne her siden daggry. GUNNAR. Hjørdis, Hjørdis!

Hemmeligheten ved indsjøen, og en ny skuffelse. Helt til daggry kredset flyvemaskinen i store cirkler i ro og mak omkring øen. Ingenting av betydning hændte om natten. Øen laa der ikke mange kilometer fra dem, og fjeldet stod som et sort taarn op i luften.

I det første daggry sat hun ved kupévinduet efter en søvnløs nat paa toget. Vildbækkene sprutet hvitt nedover skoggrodde fjeldsider. Det lysnet mere og mere, og byerne hun kjørte forbi blev mere og mere italienske av karakter.

Henimot daggry blæste det en sterk vind, som fik aeroplanet til at rulle litt. Men bevægelsen var ikke saa sterk at gutterne vaaknet. De hadde sovet uforstyrret hele tiden uten at høre ombytningen av vakterne. Sir Ralph og Longley saa ved daggry paa kartet, som viste at de var over Bulgarien. Paa grund av skyer fik de dog bare av og til saavidt et glimt av landet.

Det var allikevel rart og stemningsfuldt med denne stille gudstjenesten før daggry. Gram fulgte spændt hver bevægelse av presten deroppe ved alteret. Korgutten hængte et hvitt klæde med guldkors over hans skuldre. Nu tok han monstransen fra skapet over alteret, snudde sig og viste den frem i lyset. Gutterne svinget med røkelseskarrene; litt efter sivet den skarpe, søtlige røk utover til dem.

Sig mig kun ét: Hvorfor går I endnu med disse blomster? Hvad vil I med dem? NILS LYKKE. Disse? Er det ikke en stridshanske, som I alle kvinders vegne har tilkastet den onde Nils Lykke? Skulde jeg ikke tage den op? Vi sés ikke mere; thi endnu før daggry er jeg afsted. Jeg byder eder altså mit farvel. ELINE. Og jeg skænker eder mit, herr ridder!

Skjønt Bill netop var kommet tilbake fra et ridt paa 140 miles og var dygtig træt av baade strabadsene og den brutale behandling, som han hadde været gjenstand for fra indianernes side, tilbød han sig dog som frivillig. Klokken ti om kvelden red han fra fort Larned, og ved daggry næste morgen var han fremme.