Han spurte Curtis, om han kunde vise ham paa kartet, hvor de nu befandt sig; men Curtis svarte aapenhjertig, at kartet var forældet, og at prærien i den grad var blottet for landemerker, at han hadde vanskelig for at orientere sig. Generalen saa paa Bill og sa: Er der nogen anden her, som kjender veien? Ja, hr. general, svarte Bill. Jeg vet, hvor Council Springs ligger.

Han hoppet ned av hesten, gav den et slag med revolveren og begyndte selv at kravle opover fjeldsiden, mens hesten galoperte videre ned gjennem dalen. Et øieblik efter saa Bill forfølgerne komme forbi og forsvinde i samme retning som hesten.

I en haandskrivelse takket prinsen av Wales næste dag Buffalo Bill for den fornøielse, han hadde beredt ham. Dronning Victoria forærte samtidig Buffalo Bill en pragtfuld diamantring. Ikke mindst denne anerkjendelse fra saa høitstaaende hold aapnet alle dører for Buffalo Bill og skaffet ham venner i de mest eksklusive kredser.

Bill gjenkjendte i spionen en mand fra Kansas, som han i guttedagene ofte hadde set. En tanke løp ham gjennem hodet.

Da Bill ikke vilde motta den store pengegave, som var tiltænkt ham, skjænket storfyrsten ham som en personlig erindring sin pragtfulde pels, som sagdes at være den kostbareste i verden. Senere sendte han Buffalo Bill etpar mansjetknapper og en slipsnaal, hamret av guld i form av bøffelhoder, prydet med brillanter og rubiner. Tvekampen med Gule-Haand.

Turen gik godt de første 30 milene; men da Bill skulde vande muldyret i Coon Creek, rendte det fra ham, og han maatte vandre tilfots resten av veien, 35 miles omtrent. Endnu var imidlertid ikke Bills kurerridt tilende. Da han kom til fort Larned, var general Hazen netop vendt tilbake fra fort Harker og hadde vigtige efterretninger med sig til general Sheridan.

Hans mor hadde bygget et litet hotel for guldgravere, som drog den veien, og hun trængte hjælp til at klare utgiftene. Mens Bill opholdt sig i Laramie, hadde han ofte set baade indianere og hvite pelsjægere komme ind med skind av maar, ræv og bjørn og sælge dem til gode priser.

Selv slap han som vanlig uskadt fra de mest haarreisende eventyr. Ingen kunde maale sig med Bill som bøffeljæger. Han var en av de beste skytter paa prærien, en to-børse-mand, som kunde haandtere en revolver i hver haand med dødelig sikkerhet, og han var en mester med geværet. Han hadde git riflen sin det merkelige navn «Lucretia Borgia», og hesten hans het Brigham efter mormonpresten.

Med fare for sit eget liv hadde han nu reddet Bills og saaledes betalt sin gjæld. Næste dagen fik Dave sin ven anbragt paa vognen, og langsomt gik turen tilbake til Leavenworth. Efter tyve dages forløp naadde de Bills hjem, hvor hans mor og søstre tok imot ham, som om han var opstaat fra de døde. Tomhændet var imidlertid Bill og Dave ikke vendt hjem.

Saasnart indianerne saa høvdingen falde, sprængte de avsted efter Buffalo Bill for at avskjære ham fra de hvites hovedstyrke. Men Bill skalperte med et par raske snit sin faldne fiende, og da kavaleriet kom galoperende til undsætning, svinget han den blodige skalpen over hodet sit og ropte: Den første skalpen for Custer!