United States or Caribbean Netherlands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Igjen saa de lysstraalen fra lygten flytte sig. „Saa, nu er tauget under baandene. Træk langsomt, saa vil jeg prøve at lempe det ut av fordypningen.“ Sir Ralph og Dale drog i tauget; men ingen ting gav efter. Dale ropte ned: „Hvad er i veien? Det flytter sig jo ikke?“ „Men det er ikke fæstet i noget,“ svarte Longley. „Det er bare mægtig tungt, som bly. Kan dere ikke ta bedre
De stolte, strenge linjer, og farvernes dæmpede sølvgraa og graablaa og grøngraa de ældgamle byer og den langsomt fremadskridende vaar trods alt, der var sagt om sydens larmende liv, det var liksom livsaanden droges i roligere, sundere tempo der, end her. Trods vaarens yre vælde derute det var lettere allikevel at maatte vite dernede at vaarbølgen skyllet over forbi. Aa Helge.
De to Parter nærmede sig langsomt hinanden; Andrey holdt sin Hest i Skridtgang. I
Det blev ikke det, som menneskene forstaar ved lykke og allikevel. Begge var vi bundne ved baand, som vi ikke turde bryte. Og jeg tilstaar, eftersom mit haab om engang at kunne faa hende til min hustru langsomt, langsomt døde ut, saa forandredes min kjærlighet.
Som en skarp silhouet mot maanens lysende skive tegnet sig omridset av en indianerhøvding, som speidende bøiet sig ut over flodbredden. Han iagttok Bills følge uten at ane at gutten befandt sig et stykke bakenfor de andre, og et øieblik efter løftet han langsomt sin rifle og tok sigte. Bill forstod, at det gjaldt enten en av hans venners liv eller indianerens.
Mens disse to var optat med dette, blev Tony sendt ind i oplagsrummet for at finde kassen med de smaa eksploderende bomber. Sir Ralph stod ved taarnvinduet og saa ut. „Hvor høit er vi nu, Dale?“ „Tusen fot. Vi har dalet de sidste fem minutter.“ „La os gli ned til omtrent hundrede fot,“ befalte Sir Ralph. „Sæt saa motoren igang igjen, og hold os langsomt svævende.
Sir Ralph svarte, langsomt og tydelig: „Vinden vil drive Dere tilbake til kysten. Slip ut en del gas saa snart Dere naar stranden, og land der. Hører
Allikevel hun hadde været glad, saa længe han ikke hadde bedt om mere, end hun gladelig kunde gi . For den stund maatte jo komme, da hun selv ønsket at gi ham alt . Aa det var jo kommet saa langsomt og umerkelig som vaaren her syd. Like saa jevnt og sikkert ingen braa overgang. Ingen kolde og stormfulde dage, som gjorde hjertet vildt av længsel efter sol og overflommende lys og fortærende hete.
Jeg smiler, nikker kendt og indretter mine Ord, som om det var en Selvfølge, at jeg vilde komme tilbage engang. »Goddag!« siger jeg. »De kender mig kanske ikke igen?« »Nej,« svarer hun langsomt og ser på mig. Jeg smiler endda mer, som om det var bare hendes kostelige Spøg, at hun ikke kendte mig, og siger: »Husker De ikke, at jeg gav Dem en hel Del Kroner engang?
Og oppe i Himlen sad Gud og holdt et vågent Øje med mig og påså, at min Undergang foregik efter alle Kunstens Regler, jævnt og langsomt, uden Brud i Takten.
Dagens Ord
Andre Ser