Sønnen og faren . Og nu efterpaa hendes eget inderste væsen var blit ødelagt av det hvert fast holdepunkt, hun hadde hat i sig selv, det svigtet smuldret hen. Hun opløstes indenfra . Hvis Helge kom hvis hun møtte ham saa visste hun, fortvilelsen, leden ved hendes eget liv, vilde overvælde hende.

Jeg raabte til Dick, at han fik komme op, og da han kom forklaret jeg ham at seileren havde blusset og foreslog ham at vi skulde gjøre en afstikker bort til den forat vi siden kunde give melding til nogen, som kunde gaa ud og hjælpe hende. «Giv melding i helvedesagde Dick. «Hvad faar vi for at give melding?

Tania følte med Rædsel, at Grunden var ved at slippe væk under Fødderne paa hende. I

Ja hun hadde set, han var stolt for stolt til at ville be der, hvor han engang bare hadde budt til at gi, for stolt til at ville vove at møte avslag ogsaa kanske . Og naar hun visste med sig selv, at hun kunde ikke vise fra sig hans kjærlighet, kunde ikke miste det eneste menneske, som elsket hende . Kunde hun da gjøre andet end by ham det hun hadde, naar hun tok imot noget av ham, som hun ikke kunde undvære hvis hun vilde føle sig ærbar?

Jeg Konen, hun sad lige foran mig og vented mit Ord; jeg lagde med det samme Mærke til, at hun var frugtsommelig, det undgik ikke min Opmærksomhed, og jeg stirred dog ingenlunde undersøgende hende. »Summen er rigtigsagde jeg. »Nej, se nu efter for hvert Talsvared hun; »det kan ikke være meget; jeg er sikker det

Det er ikke bare mors skyld heller. Jeg kan da forstaa hende alle mennesker foretrækker far. Ja du og. Det er rimelig jeg gjør det igrunden jeg og. Men netop derfor skjønner jeg, at hun er blit, som hun er blit. Hun vil jo være den første overalt, ser du. Og hun er det hos ingen. Stakkars mor!» «Ja stakkarssa Jenny. Men hendes hjerte var iskoldt imot fru Gram.

Hun hadde sittet igjen og set paa andre som danset vinen hadde hun drukket av, og musikken hadde larmet om hende, og hun hadde sittet og følt den bitre ensomhet, som det er at være ung og ikke kunne danse med og ikke kunde tale de andre unges sprog og ikke le deres latter men hun hadde forsøkt at smile og snakke og se ut, som hun moret sig igjen.

Jeg går og ser hende og blir mer og mer modig, hun opmuntrer mig, trækker mig til sig ved hvert Ord. Jeg glemmer for et Øjeblik min Armod, min Ringhed, hele min jammerlige Tilværelse, jeg føler Blodet jage mig varmt gennem Kroppen, som i gamle Dage, før jeg faldt sammen, og jeg beslutted at føle mig frem med et lidet Kneb.

Naar mama trænger mig saan saaHun lo. «Det er næsten, saa jeg skammer mig hun er jo saa rørt for jeg kommer hjem og hjælper hende. Og saa er det bare for at faa være sammen med kjæresten min. Men det er bra jeg kan bo billigere hjemme, selv om jeg hjælper hende og tjene litt kanske. Saa har jeg de pengene til siden engangHelge tok mot tekoppen, hun rakte ham. Og saa grep han hendes haand.

Da laa Cesca paa sin seng og hulket kvalt ned i puterne. Hun maatte ha sneget sig op, for Jenny hadde ikke hørt hende komme. «Men kjære dig hvad er det syk?» «Nei. Gaa da Jenny kjære gaa. Nei jeg vil ikke si det du sier bare, det er min egen skyldJenny saa, det nyttet ikke at snakke til hende. Ved tetid gik hun ut og kaldte ved døren. Tak. Hun skulde ingenting ha, sa Cesca.