United States or Uganda ? Vote for the TOP Country of the Week !


NILS STENSSØN. Se, her har I dem allesammen. kender I vel indholdet? NILS STENSSØN. Nej, herre, jeg læser ikke gerne skrift; det har sine årsager. NILS LYKKE. Forstår; I har mest lagt vind våbenhåndværket. Oplysninger, mere end tilstrækkelige for at komme efter, hvad der er i gære. Det kunde jeg tænke. Ja, ved Kristi blod, det står der! Dog har han til dette øjemed kun lidet bådet os.

Jeg følte i mit Hoved en lysende Hede, og det banked noget underligt i mine Tindinger; Vandet, jeg havde drukket, bekom mig højst ilde, og jeg gik og kasted op lidt hist og lidt her i Gaden, for ikke at blive opdaget. Således kom jeg lige op Krist Kirkegård.

Jeg plystrer et Par Gange og knipser i Fingrene, rejser mig op fra Bænken og begynder at henimod Apoteket. Ikke noget Nonsens! Jeg gav Fan, enten det var Syndens Penge eller gode norske Høkerpenge af Sølv fra Kongsberg! Jeg vilde ikke være latterlig, man kunde af formeget Hovmod . . . . Jeg går frem til Hjørnet, tager Sigte Konen og stiller mig op foran hende.

STRÅMAND. Se disse børn; De ser den denne klynge? Den kan forhånd mig Viktoria synge! Hvor var det muligt at hvor var det gørligt ; nej, sandheds ord er mægtigt, ubønhørligt; at stoppe øret til, kan kun en tåbe. Det er en meget uforståelig tale. FALK. Se der leverer De jo selv bevis; et af de ægte, gode, nationale.

GREGERS. Opfindelsen? Nej. HJALMAR. ? Du har ikke det? Å nej, der oppe i skogtrakterne og ødemarkerne GREGERS. Du har altså gjort en opfindelse! HJALMAR. Ikke ganske gjort den endnu; men jeg holder med det. Du kan jo nok tænke dig, at da jeg beslutted at offre mig for fotografien, var det ikke for at her og ta' portrætter af alskens hverdagsmennesker.

I stum forfærdelse, som mod et luftsyn, der viser sig og svinder, lig en gåde, man skulde stirre min færd tilbage og skotte op mod mig, hvem aldrig nogen, ej før, ej siden, vovede at ! Således drømte jeg, og blev bedragen. Du stod mig nær; hvi aned det mig ikke, hvad sæd der spired lønligt i din sjæl?

Bønderne heromkring vilde holdt det for en voldshandling imod fru Inger; hun var da atter stegen i almuens gunst, og, ser I, det er ikke rådeligt. JENS BJELKE. Kan vel være. Men hvad gør jeg nu? Grev Sture er Østråt, siger I. Ja, hvad hjælper det mig? Fru Inger Gyldenløve har sagtens, ligesom ræven, mange gemsler og flere end én udgang.

Jeg havde ikke bedt om den Tikrone, og jeg havde næsten ikke havt den mellem Hænderne engang, men givet den bort straks, betalt den ud til vild fremmede Mennesker, som jeg aldrig vilde se igen. Den Slags Mand var jeg, betalte altid til sidste Hvid, når det galdt noget. Kendte jeg Ylajali ret, angred hun heller ikke , at hun havde sendt mig de Penge; hvad sad jeg da og hussered for?

Jeg véd fuldt vel, at I stammer fra en berømmelig slægt; I er rig gods og guld, og vor kongelige herre er eder synderlig bevågen. MARGIT. Og visseligen kunde ikke min søster kåre sig nogen gævere husbond BENGT. Ingen gævere; det er lige det samme, som jeg tænker. MARGIT. dersom I ellers kan formå hende til at fatte godhed for jer. I mener, at eders søster ? Vent nu. I forstå os ret.

Er det dit dødsmod? Nej, ved mørkets guder! O, tal, min elskte; ængst mig ikke længer Flygt med din viv mens dine venner dør! MANLIUS. Nøl ikke længer; før os ud sletten CATILINA. O, hvilket valg! Og dog, her er ej valg; til målet jeg, tør ej midtvejs standse. Catilina ikke fra mig, eller tag mig med! CATILINA. Nej, bliv, Aurelia! Tag hende med!