United States or Italy ? Vote for the TOP Country of the Week !
PERSONERNE: BENGT GAUTESØN, herre til Solhaug. MARGIT, hans hustru. SIGNE, hendes søster. GUDMUND ALFSØN, deres frænde. KNUT GÆSLING, kongens foged. ERIK FRA HÆGGE, hans ven. EN HUSKARL. EN ANDEN HUSKARL. KONGENS SENDEBUD. EN GAMMEL MAND. EN PIGE. GÆSTER, HERRER og FRUER. MÆND i Knut Gæslings følge. KARLE og PIGER på Solhaug.
BENGT. Ja, mener I ikke, det går mig ligeså? Jeg vil aldrig gælde for en ærlig herremand mere, dersom jeg skønner, hvad hun yderligere kan ønske sig. Jeg er om hende så lang dagen er; og ingen skal kunne sige mig på, at jeg holder hende strengt; alt tilsyn med hus og gård har jeg taget på mig; og ikke desmindre . Nå, I var jo altid en lystig svend; jeg tænker nok, I bringer solskin med jer.
GUDMUND. Det blev mig sagt, ret som jeg gik ind på tunet. BENGT. Ja, idag for tre år siden blev jeg GUDMUND. Jeg takker eder, fru Margit; men det bæres mig for, som her er koldt, koldere, end jeg havde ventet. BENGT. Da er jeg både svedt og varm; men jeg har også fuldt op at tage vare på. I kan jo snakke sammen om gamle dage. Vil du ikke heller ?
Og arter I jer sådan til året går ud, så kunde I nok vinde jer min søster til brud. Forsandt I burde være prest og ikke eders husbonds frue. BENGT. Å, for den sags skyld, så kunde nok jeg også BENGT. Nej men hør nu, Knut Gæsling, I må forstå os! Margit, Margit, dette her går aldrig godt. KNUT. Vel, vel; jeg vil heller ikke regne det så nøje med jer, fru Margit.
MARGIT. Det er ret nok; men kongens bryllup holdes i disse dage med stor pragt i Bergen, og der er Gudmund Alfsøn med. BENGT. Ja, og der kunde vi også have været med, såfremt min hustru havde villet. MARGIT. Og da får I vise, om I mægter at styre jert vilde sind. BENGT. Ja, mærk jer det. MARGIT. I rører ikke eders økse; hører I, Knut Gæsling!
I har mere kløgt, end alle vi andre tilhobe. Der er min hånd; kan hænde der er skellig grund for alle de hvasse ord, I sagde mig. MARGIT. Det må jeg lide; nu er I jo alt på god vej til at bedre jer. Og hør så et ord til. Vi holder gilde her på Solhaug idag. KNUT. Gilde? BENGT. Ja, herr Gæsling. I skal vide, det er vor bryllupsdag; idag for tre år siden blev jeg fru Margits Mand.
Jeg mindes nok, at han trued mig igår morges. BENGT. Gjorde han? Det er godt. Jeg vil slå ham ihjel. BENGT. Jeg vil slå ham ihjel, siger jeg! Jeg er ikke ræd for at møde ti slige karle som han. BENGT. Margit, kom her! Fyld mig mit bæger igen. Jeg holder af dig. BENGT. Du er ikke føjelig ikveld. Ha-ha-ha; du mener det vel ikke så ilde. BENGT. Hør du, Margit.
Jeg véd fuldt vel, at I stammer fra en berømmelig slægt; I er rig på gods og guld, og vor kongelige herre er eder synderlig bevågen. MARGIT. Og visseligen kunde ikke min søster kåre sig nogen gævere husbond BENGT. Ingen gævere; det er lige det samme, som jeg tænker. MARGIT. dersom I ellers kan formå hende til at fatte godhed for jer. I mener, at eders søster ? Vent nu. I må forstå os ret.
Det angrer mig ikke, at jeg tog hende til ægte, skønt hun ikke ejed mere arvegods, end bægeret der og de søljer, hun stod brud med. Knut Gæsling stævner med et væbnet følge op mod gården. Hvem siger det? HUSKARLEN. Nogle af eders gæster så ham nede på vejen, og så løb de ilsomt tilbage for at vare jer ad. BENGT. Godt, så skal jeg da også ! Hent mig min farfaders økse!
Har også han drukket ? HUSKARLEN. Knut Gæsling har fældet ham! SIGNE. Fældet! MARGIT. Da priset være gud, som frelste os alle! Herr Bengt er død. GUDMUND. Altså dog fældet. HUSKARLEN. Gæsterne og eders folk har fat bugt med voldsmændene. Knut Gæsling og hans mænd er bundne. Der kommer de. Hvad siger du til det? GUDMUND. Knut, Knut, hvad har du gjort?
Dagens Ord
Andre Ser