United States or Belize ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hvad vil I gøre med ham? Giv mig ham igen! Dræb ham ikke for mig! OLAF SKAKTAVL. Ah. jeg begynder at begribe FRU INGER. Og denne angst ; denne kvælende rædsel . Jeg har båret det i mangfoldige år, og skulde det briste alt tilhobe, og jeg får friste slig nød og kvide! Herre min Gud, er dette ret af dig? Var det derfor, du gav mig ham? Hvor har I ham? Hvor er han?

Nej, Sigurd, ikke som din hustru, men som hine stærke kvinder, som Hildes søstre vil jeg følge dig, ildne dig til strid og til mandig færd, at dit navn kan vidt over landene; i sværdlegen vil jeg stå dig næst, færdes blandt dine kæmper i uvejr og vikingstævne; og når dit drapa kvædes, da skal det bære bud om Sigurd og Hjørdis tilhobe!

Falk, der under det foregående ufravendt har betragtet Stråmand og hans kone, blir alene tilbage i haven. FALK. Alt er som afbrændt, dødt; en trøstløs jammer ! Slig går man gennem verden, to og to; tilhobe står de, som de sorte stammer, en skogbrand levned den øde mo; langt, som synet rækker, er kun tørke, o, bringer ingen livets friske grønt! Jo én jo én ! SVANHILD. Falk!

Endnu før jeg fuldt var bleven mand, havde jeg lært at foragte dem alle tilhobe. Er det da min skyld? Hvorfor var ikke de andre ligesom I? Jeg véd, eders fædrelands skæbne hviler eder tungt sinde. I kender den andel, jeg har i forholdene . Det siges om mig, at jeg skal være falsk som havskummet. Nok muligt; men er jeg det, da har kvinderne lært mig at være det.

I har mere kløgt, end alle vi andre tilhobe. Der er min hånd; kan hænde der er skellig grund for alle de hvasse ord, I sagde mig. MARGIT. Det jeg lide; nu er I jo alt god vej til at bedre jer. Og hør et ord til. Vi holder gilde her Solhaug idag. KNUT. Gilde? BENGT. Ja, herr Gæsling. I skal vide, det er vor bryllupsdag; idag for tre år siden blev jeg fru Margits Mand.

Ja, Eline, du har ført mig ind en bedre vej; og vorder det mig engang forundt ved en berømmelig dåd at sone, hvad jeg i min vilde ungdom har øvet, da skal hæderen være din og min tilhobe. ELINE. O, du taler, som om jeg endnu var den Eline, der iaftes slængte blomsterkosten for din fod. I mine bøger har jeg læst om det brogede liv i fjerne lande.

I mindes sidst, da han . Det er bedst at vogte sig. EN GAMMEL MAND. Men I, fru Margit ; jeg véd, eders slægt var altid sagnkyndig, og I selv kunde mange vakre eventyr, alt imens I var barn. MARGIT. Ak, jeg har glemt dem alle tilhobe. Men spørg Gudmund Alfsøn, min frænde; han kender et eventyr, som er lystigt nok. MARGIT. Ej, hvilket klageligt ansigt du sætter op! Vær lystig, Gudmund! Vær lystig!