United States or Northern Mariana Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
EGIL. Der foran på den sorte hest! Fader, fader! Nu er Hjørdis visselig død! ØRNULF. Det er vel så, Gunnar; og på hende havde jeg mere at hævne end på dig. Dyrt blev mødet for os begge; der er min hånd; fred og forsoning! GUNNAR. Tak, Ørnulf! Og nu tilskibs; jeg farer med til Island!
Se, derfor når til os, med grus og stilke, en efterslæt, mod hin, som hamp mod silke, en høst, som fås af træet ved at sparke det GULDSTAD. Det er den sorte the. Den fylder markedet. EN HERRE. Så taler Holberg om en thé de boeuf Den er visst ubekendt for nutidsganer.
Men et Træf et af de rette sorte Træf som Pileskud, ondskabsfulde Magter sætte midt i Hjertet af de hvide netop et af rette Art til at faae de bedste Glæder vexlede til bitter Kvide om i faa Sekunders Fart.. netop saadant et var hændt, for at faae en Lykke endt, et som Fryd ei Fryd tilsteder, og fra Hendes Favn, der klager, Elskeren med Vee forjager.
Naar hun hvilte, vekslet de nogen likegyldige ord, mens han blev ved at arbeide paa bakgrunden eller vasket penslerne. «Saa!» Han la bort paletten og gav sig til at ordne i skrinet. «Nu kan du faa slippe for idag!» Hun kom bort, og de stod litt sammen og saa paa billedet. «Det sorte er ganske fint behandlet synes du ikke, Jenny?» «Jo. Jeg synes, det tegner svært bra.»
Dog de finde, ved en Taages Gjennembrud, ind og ud af de, meer end gammel Eeg, meer end Ertsens Strøg forgrente schakteskumle skjæromspændte slangesno'ede lange Fjorde; fare snelt som jaget Lom Fjeldene indunder, som lodret Bugterne omgjorde, og hvoraf den ene Bred hvinende udsender Vesten-, og den anden Østen-Blæsten, flyvende paa sorte Fjed Fjorden tverts og op og ned, tverts, saa Strimerne hinanden skjære lige langt fra Stranden, som i Troldes Ledingsfærd, hvori Kjæmperne ei synes, krydsende indbyrdes, brynes Tusinder af sorte Sværd.
Det er kun evangeliet om den døde og opstandne frelser som kan gi den urolige samvittighet fred og glæde.“ Tilslut gav missionæren nogen smaatræk fra arbeidet ute paa Madagaskar. Han fortalte hvorledes de sorte gassere var ræd ham da han første gang kom iblandt dem, hvorledes de sprang og gjemte sig under palmerne, og hvorledes han maatte lokke dem til sig for at faa samle dem om Guds ord.
Men om en stund seg der en ukjendt, besynderlig fornemmelse over hende en angst, der vokste og vokste. Ikke angst for noget selve følelsen var bare en rædselsfuld angst omkring hjertet som hun blev kvalt. Hun aapnet øinene men der drev sorte flaker forbi synet.
Men hun saa kun hans tætklippede, sorte Haar, stift som en Hestemanke. Han havde trukket sin Stol lidt væk fra Bordet og lænede sig over dens Ryg med Hagen støttet i Haanden, tilsyneladende hensunken i Beskuelsen af nogle Render i de Fyrretræs Gulvbræder. Hun fortsatte sin Læsning.
Hvor kunde jeg også holde dem lukket, når jeg ikke kunde sove? Og det samme Mørke ruged omkring mig, samme uudgrundelige sorte Evighed, som min Tanke stejled imod og ikke kunde fatte. Hvad kunde jeg dog ligne det med?
Himlens Gud! hvad rædsomt Skue, da Chaluppen kom tilstede! Albatrossen allerede havde entret; Hug paa Hug, Nebbet den i Fienden borte. Brigantinen stod i Lue, og fra Dybet af dens Bug hylte indestængte Sorte. Forud, agter, alt som Røgen væk tilfældigviis var strøgen, Kampen rundt sin Scene flytted. Men saa kjækt jeg Ingen saae, som en engelsk Yngling slaae.
Dagens Ord
Andre Ser