United States or Equatorial Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
FALK. Det er for os de tindrer højt i salen SVANHILD. Det er for os det synger gennem dalen! FALK. Jeg føler mig som Guds forlorne barn; jeg svigted ham og gik i verdens garn. Da vinked han mig hjem med milde hænder; og nu, jeg kommer, nu han lampen tænder, bereder højtid for den fundne søn, og skænker mig sit bedste værk i løn.
Det er kun evangeliet om den døde og opstandne frelser som kan gi den urolige samvittighet fred og glæde.“ Tilslut gav missionæren nogen smaatræk fra arbeidet ute paa Madagaskar. Han fortalte hvorledes de sorte gassere var ræd ham da han første gang kom iblandt dem, hvorledes de sprang og gjemte sig under palmerne, og hvorledes han maatte lokke dem til sig for at faa samle dem om Guds ord.
Men, som raadet af min Far, næste Søndag allerede Mary Ann min Hustru var. Gud var god: min Salighed varte hele Somren ved. Morgen jeg og Aften tænkte, at til Grund den ene har Guds ifra hans Himmel sænkte Naade til min gamle Far: at min Lykke ikkun var uforskyldte Gjenskins Glands ifra Hans, paa hans Hoveds hvide Sne faldne, Guds Velsignelse.
Men hvor var Guds barn, ja, hvor var presten selv. Aa nei, hvad tænker jeg paa, sa hun til sig selv. Han har jo selv hustru og barn og det er jo juleaften. Endelig husket hun paa de ord i den 62de salme: „Alene i haab til Gud er min sjæl stille, fra ham kommer min forventning. Han alene er min klippe og min frelse, min borg, jeg skal ikke rokkes meget.“
Den søndag aften sat pastor Reierson oppe til langt paa nat og vugget det yngste barn, som var sykt. Mrs. Reiersons helbred var mindre god og lægen hadde sagt, at hun maatte hvile saa meget som mulig. Og mens presten vugget nynnet han paa sangen „For Guds folk er hvilen tilbake.“ Ved røde kors møtet den næste søndag eftermiddag var der mange folk.
I to er voksne mennesker; I får i guds navn kluddre og klusse med jeres forhold, hvis I har lyst til det. Men Hedvig skal I fare varsomt med, siger jeg; ellers kan I komme til at gøre en ulykke på hende. HJALMAR. En ulykke! RELLING. Ja, eller hun kan komme til at gøre en ulykke på sig selv og kanske på andre med. GINA. Men hvor kan De da vide sligt, Relling?
O hvo turde da vel see Naaden i dens Fødselsvee, I den Stund, af Almagt svanger, da Guds Kjærlighed undfanger Underet, den lader skee? Jeg har seet det! O Margrethe , hvilke Undre ere skete! Gud ske Lov for Sands og Sind! Gud ske Lov jeg er ei blind, som min gudsforgangne Klage, der var blindere end Steen, djærvere end Hjobs i Støvet.
Ja, ja; hun har også stridt for sin søn så længe til hun fik røde hænder deraf. Hvor er mine døtre? Jeg ser dem ikke. NILS LYKKE. Guds blod, hvad er her sket? FRU INGER. Mine døtre; mine fagre døtre! Jeg har ingen mere. Jeg havde én igen, og hende misted jeg, da hun skulde stige i brudesengen. Der var ikke plads for to. NILS LYKKE. Ah, dertil er det altså kommet! Herrens hævn har rammet mig.
Nu forstod hun at det vilde bli mange dage og nætter av lidelser, ja maaske operation eller helseløshet for resten av sit liv. Var der ingen som vilde hjælpe? Hendes sjælesørger hadde prækt saa vakkert om Johannes i fængslet søndag før hun reiste til hospitalet, og han hadde sagt, at vi som Guds barn skulde besøke dem som var i aandelig eller legemlig nød.
Det var bare sådant dejligt Guds Vejr, og så vilde jeg gå herud og hilse på ham.« Der stod jeg og der stod hun. Jeg satte med Vilje Brystet frem, forat gøre hende opmærksom på Knappenålen, der holdt min Frakke sammen; jeg bad hende med Øjnene om at se, hvad jeg var kommet for; men Staklen forstod ingen Ting. Et dejligt Guds Vejr, ja. Om ikke Fruen var hjemme heller?
Dagens Ord
Andre Ser