United States or North Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !
CATILINA. Det ligner dem! Se her et billed på de manges nød. Så lønner man den tapre gamle skare. Ej findes taksomhed i Roma længer! Der var en tid, da jeg i billig harm gad straffe dem med sværd og røde flammer; men bløde ord har lydt til mig for nylig; mit sind er barnemildt; jeg vil ej straffe; at lindre sorgen er jo og en gerning. Der, gamle kriger; klar med det din gæld.
Sir Ralph lo og nød den forbauselse som endnu stod skrevet paa gutternes ansigter. „Naa ja: En, to, tre!“ Og dermed knappet han op sin frak. Under den blinket det i noget metal.
FURIA. Ve over dem, der følger Catilina! AMBIORIX. Hjem; hjem! På flugt! Vi bryder alle løfter. OLLOVICO. En røst har varslet os; vi lyder røsten. CATILINA. Fortvilet håb at ville styrte Roma med denne skare nidinger og fejge! Hvad driver dem? De vedgår det med frækhed, kun nød og rovlyst driver dem til handling. Er det vel møjen værd, for slige formål at øde blod? Hvad har da jeg at vinde?
Tidt véd jeg ikke, hvad der var rettest for mig. Og alligevel ; anden gang at kåre en dansk herre til svigersøn, det er en udvej, som jeg kun i den yderste nød gad gribe til; og, himlen være lovet, så vidt er det endnu ikke kommet! OLAF SKAKTAVL. Jeg er lige klog, fru Inger; hvorfor agter I at holde Nils Lykke tilbage på Østråt. Nils Lykke har krænket mig blodigere end nogen anden.
At kærligheden efter frit behag kan trodse vane, nød og sorg og ælde. Nå, lad så være; mulig er det sandt; men se nu sagen fra en anden kant.
Sir Ralph kom raskt og livlig ned og hilste hjertelig paa Dale. „Se det,“ sa han. „Jeg er saa glad fordi De hadde tid til at bile over til mig. Kom ind.“ Dale nød sin verts gjestfrihet og interessante passiar.
Også mig var I kær, kær, som ingen kvinde har været det før eller siden. Men I havde kun ét øjemærke og én tanke. Det var tanken på rigets ulykke og store nød. FRU INGER. Jeg var femten sommere gammel, husk det! Og var det ikke, som om et vildsind havde grebet os allesammen i hine dage? OLAF SKAKTAVL. Kald det for hvad jer tykkes.
NILS LYKKE. I er atter så tankefuld, Eline Gyldenløve! Er det atter eders fædrelands skæbne, der nager eder? Jeg tænker ikke på mit fædreland. NILS LYKKE. Så er det tiden med al dens kamp og nød, der ængster eder. ELINE. Tiden? Den glemmer jeg nu. I går til Danmark? Var det ikke så I sagde? NILS LYKKE. Jeg går til Danmark. ELINE. Kan jeg se mod Danmark her fra salen?
Det lysner mer og mer, jeg kan halvvejs skælne Fyrdirektørens Bekendtgørelse nede ved Døren, og ved Vinduet er det allerede så lyst, at jeg til Nød kunde se at skrive. Og jeg går straks i Gang med at renskrive mine Papirer.
Jeg ser skikkelser for mig, så livagtigt, at jeg kunde gribe i dem. Er jeg ikke længer rådig over min forstand? Det går over. Det har ingen nød; det går over. Hvor her er fredsælt i salen inat. Hverken fædre eller frænder ser truende på mig. Det trænges ikke at hænge dem indad imod væggen. Vi vil sejre; og så står jeg ved målet. Jeg får mit barn igen. Ved målet? At få ham tilbage?
Dagens Ord
Andre Ser