United States or Peru ? Vote for the TOP Country of the Week !


I dette Brev, skrevet Natten efter Overfaldet, takkede Boris Vennerne, der havde vovet deres Liv for ham, frem for alle Andrey, i

Her er den: Jeg indledede denne fortale med en oplysning om, at stykket er skrevet i sommeren 1855. Året i forvejen havde jeg skrevet "Fru Inger til Østråt". Beskæftigelsen med dette drama havde nødsaget mig til literært og historisk at fordybe mig i Norges middelalder, navnlig da i den senere del af samme.

Hinken har bare skrevet til mig, at hvis vi tilfældigvis skulde faa maskinskade tvers av Slotterø, saa kan vi temmelig sikkert paaregne assistance, saasnart vi heiser tre røde lanterner for at vise at skibet er uden styring. Men De indser vel, at det er noget helt andet end det De vrøvler af DemSaa underlig kan det gaa for sig.

» byder mig og min egen Samvittighed, at . . . .« Det var mig umuligt at komme længer. Tilsidst begyndte alt at rable for mig; jeg syntes, at endog det, jeg allerede havde skrevet, var ubrugeligt, ja, at hele Idéen var noget farligt Tøv. Man kunde slet ikke tale om Samvittighed i Middelalderen, Samvittigheden blev først opfundet af Danselærer Shakespeare, følgelig var min hele Tale urigtig.

Hun søgte nogen dernede. I Afskedsbrevet, som Andrey den Gang endnu ikke havde modtaget, havde hun skrevet, at de alle vilde være glade, hvis en af Vennerne vilde tage Plads paa et iøjnefaldende Sted undervejs, saa at de endnu sidste Gang kunde ses. Hun ventede, at Andrey vilde komme, og opdagede ham øjeblikkelig.

Jeg arbejded også en Times Tid, uden at blive træt. sidder jeg just et meget vigtigt Punkt i denne Allegori om en Ildebrand i en Boglade; det forekom mig vigtigt, at alt det øvrige, jeg havde skrevet, var for intet at regne mod dette Punkt.

Men det véd jeg: de gamle og erfarne blandt os mente, det stod skrevet hist oppe hos Vorherre, at I var den, som skulde bryde trældommen og give os alle vore rettigheder tilbage. Og det véd jeg også: I selv tænkte dengang det samme. FRU INGER. Det var en syndig tanke, Olaf Skaktavl! Det var hovmod og ikke Herrens kald, der talte gennem mig.

N. B. Olson hadde ogsaa skrevet og indbudt Mrs. Reierson til at følge med Reierson hit til møtet, men da hadde Setun skrevet og sagt at naar hun ikke hadde officiel indbydelse fra menigheten, burde hun ikke komme. Han skal ogsaa ha sagt at Mrs. Reierson skulde smukt faa holde sine fingre ut av Glenfield saa længe han var prest her. Var det ikke stygt at tale slik om en gammel syk prestekone?

Havde jeg ikke søgt Pladse og hørt Forelæsninger og skrevet Avisartikler og læst og arbejdet Nat og Dag, som en gal Mand? Og havde jeg ikke levet som en Gnier, spist Brød og Melk, når jeg havde meget, Brød, når jeg havde lidet, og sultet, når jeg ingenting havde? Boed jeg Hotel, havde jeg en Suite Værelser i første Etage?

Ah, uslinger, hvad vover I ? Stød ned! Du, Lentulus, vil myrde Catilina? Catilina! Ej mod ham jeg bruger sværdet. Fly! LENTULUS. fald for mit! CATILINA. Forræder! Morder! Nåde, Catilina! CATILINA. Jeg ser dit anslag skrevet din pande. Du vilde myrde mig, og selv dig stille i mine venners spidse. Var det ? LENTULUS. var det, Catilina! Nu, hvad ? Ifald dig magten lyster, lad være.