United States or Guam ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Farvel!« sagde jeg kort. Men »Jomfruen« holdt mig tilbage. Han spurgte: »Men hvad bestiller De da nu om Dagen?« »Bestiller? Jeg skriver, naturligvis. Hvad andet skulde jeg bestille? Det er jo det, jeg lever af. For Øjeblikket arbejder jeg på et stort Drama, »Korsets Tegn«, Emne fra Middelalderen.« »Død og Pine!« sagde »Jomfruen« oprigtigt. »Ja, får De dét til, så . . . .«
Det kunde hænde, at jeg tillod mig at gøre dette, selv om hun så stivt på mig og ovenikøbet gik i blodrød Kjole. Det kunde godt hænde! He-he, det vilde blive en Triumf! Kendte jeg mig selv ret, så var jeg istand til at gøre mit Drama færdigt i Løbet af Natten, og inden otte Dage skulde jeg da have bøjet Frøkenen i Knæ. Med samt hendes Yndigheder, he-he, med samt alle hendes Yndigheder . . . .
I den sidste Halvtime var jeg også bleven forstyrret af Barneskrig inde fra Familjens Stue, så jeg kunde i ethvert Tilfælde ikke have skrevet mer netop da. Jeg tog derfor en lang Tur udad Drammensvejen og blev borte helt til Aften, idet jeg stadig gik og grunded på, hvorledes jeg videre vilde fortsætte mit Drama.
Ikke noget Pærevæv! siger jeg, ingen Stivnakkethed her! Og jeg skriver løs på mit Drama, skriver ned alt, som falder mig ind, blot forat blive hurtigt færdig og komme afsted. Jeg vilde indbilde mig selv, at jeg havde et nyt stort Øjeblik, jeg løj mig fuld, bedrog mig åbenlyst og skrev væk, som om jeg ikke behøved at søge efter Ordene.
Her er den: Jeg indledede denne fortale med en oplysning om, at stykket er skrevet i sommeren 1855. Året i forvejen havde jeg skrevet "Fru Inger til Østråt". Beskæftigelsen med dette drama havde nødsaget mig til literært og historisk at fordybe mig i Norges middelalder, navnlig da i den senere del af samme.
Det er jo velbekendt, at her var en, som bare var student, der var så fræk, så ryggesløs, så usel, at kritisere selve "William Russell". FALK. Men sig, er oplandspresten da et digt, et kristent drama eller noget sligt? Nej Falk, et menneske, på hjerte rigt. Men når en så at sige livløs ting kan forårsage slige ondskabssting og vække fæle lidenskabers mængde af slig en dybde Og af slig en længde
FALK. Nej, på et drama. GULDSTAD. Det var da som fanden; jeg trode ej, De gav Dem af med sligt. FALK. Nej, dette her er også af en anden, en ven af mig, ja af os beggeto; en fejende forfatter kan De tro. Tænk Dem, fra middagstider og til kveld han digtet har en hel idyl til ende. Og slutningen er god!
Og jeg satte mig til at tænke svare. Klokken kunde vel være omkring fire, om et Par Timer kunde jeg kanske træffe Teaterchefen, hvis jeg blot havde havt mit Drama færdigt. Jeg tager Manuskriptet op, der jeg sidder, og vil med Vold og Magt få istand de tre fire sidste Scener; jeg tænker og sveder og læser over fra Begyndelsen, men kommer ingen Vej.
Jeg gik ud i Forstuen og satte mig; skulde jeg være så heldig at få noget skrevet, så måtte det alligevel være her, i Stilheden. Det var ikke længer min Allegori, som beskæftiged mig; havde fået en ny Idé, en ganske fortræffelig Plan: jeg vilde forfatte et en Akts Drama, »Korsets Tegn«, Emne fra Middelalderen.
Solen, Lyset, det salte Pust fra Havet, hele dette travle og lystige Liv stived mig op og fik mit Blod til at banke levende. Med en Gang faldt det mig ind, at jeg måske kunde gøre et Par Scener på mit Drama, mens jeg sad her. Og jeg tog mine Blade op af Lommen. Jeg forsøgte at forme en Replik i en Munks Mund, en Replik, der skulde svulme af Kraft og Intolerance; men det lykkedes mig ikke.
Dagens Ord
Andre Ser