United States or Hong Kong ? Vote for the TOP Country of the Week !
Overbord med fornuftens ballast kun! Kanhænde jeg sejler min skude på grund; men så er det dog dejligt at fare! Hvad? sang? Nå ja det er nok Linds kvartet, den øver jublen ind; se det er ret! GULDSTAD. Ja. Lad mig bare først få på mig frakken; vi upoeter tåler ikke træk, hos os slår aftenluften sig på nakken. Godnat! FALK. Grosserer! Før De går, et ord!
GULDSTAD. Skade blot, han harker. FRØKEN SKÆRE. Nu kommer han med frue FRU HALM. Og med arvinger FALK. At more dem i forvejen lidt, de hulde, for siden får han begge hænder fulde med svenske spørsmål og med statsrådsgarvinger; jo, jeg forstår. FRU HALM. Det er en mand, herr Falk! GULDSTAD. Ja, i sin ungdom var han nu en skalk. Nå så, herr Guldstad!
Vent til sorgen kommer og gulner livets lyse, grønne sommer, vent til den nager vågen og i drømme, så kan om styrken af min tro De dømme. Men vil I to da aldrig holde fred? Nu har du gjort herr Falk for alvor vred. Frøken Skære blander sig i samtalen. Mon jeg skal tro, som hun det tror så trygt, at himlen vil GULDSTAD. Å nej Gud vil den ikke!
Se, derfor når til os, med grus og stilke, en efterslæt, mod hin, som hamp mod silke, en høst, som fås af træet ved at sparke det GULDSTAD. Det er den sorte the. Den fylder markedet. EN HERRE. Så taler Holberg om en thé de boeuf Den er visst ubekendt for nutidsganer.
FALK. Nej, på et drama. GULDSTAD. Det var da som fanden; jeg trode ej, De gav Dem af med sligt. FALK. Nej, dette her er også af en anden, en ven af mig, ja af os beggeto; en fejende forfatter kan De tro. Tænk Dem, fra middagstider og til kveld han digtet har en hel idyl til ende. Og slutningen er god!
Se, det var visen, som De bad mig om; bær over med den; jeg er tanketom. GULDSTAD. Å, hvad gør det, når bare visen klinger? Men Svanhild, som så ivrig var især ? Da Falk begyndte, fik med ét hun vinger; nu er hun borte. Nej, hun sidder der . Det barn! Gud véd, når jeg får skik på hende!
Ja ja, De ser på mig; men gråsprængt hår har også flommet frit og brunt en vår, og panden, som ens daglig-gerning dynker med trældoms-sved, bar ikke altid rynker. Dog nok om det! jeg er forretningsmand De er den sunde praktiske forstand. GULDSTAD. Og De er håbets unge glade sanger. Nu må vi tale; thi den stund er nær, som bær i skjoldet lykke eller anger. Så tal!
FALK. Ja, i det mindste var De nær på vej; De nævnte frøken Halm; her stod De jo og spurgte Ja, men er der ikke to? FALK. Det er den anden, søsteren, De mener! GULDSTAD. Ja, søsteren , den anden , netop hende. Lær denne søster nærmere at kende, og døm så selv, om ikke hun fortjener at lægges mærke til en smule mer, end her i huset nu for tiden sker. Hun har visst alle gode egenskaber.
FALK. Der gødsles med skandaler og med blamer GULDSTAD. Og når så forårsvarmen bryder frem FALK. Så skyder op småbitte grønne damer! Hvor klogt jeg gjorde; over al forstand jeg føler mig så lykkelig og sikker! GULDSTAD. Se der er kæresten; fortæl hvordan man sig som nyforlovet elsker skikker! Sligt drøftes nødigt med en tredjemand. I slet humør! Jeg skal til Anna klage.
Herr Falk, slig adfærd har en nem forklaring. Forlovet mand er tabt for venners lag; det er nok kernen i den hele sag; jeg har i det kapitel god erfaring. FALK. Naturligvis; syv søsterdøtre gifte FRU HALM. Og gifte lykkeligt! Ja, er det visst! GULDSTAD. Hvad nu! FRØKEN SKÆRE. Herr Falk! LIND. Er det din agt at stifte uenighed! Ja, krig og splid og tvist!
Dagens Ord
Andre Ser