United States or Andorra ? Vote for the TOP Country of the Week !
HJALMAR. Jeg? Dø i mørke! Nej, ved du hvad, Gregers, du skal virkelig la' være med slig snak. GREGERS. Vær bare rolig; jeg skal nok se at få dig op igen. For jeg har også fåt en livsopgave nu, ser du; jeg fik den igår. HJALMAR. Ja det kan gerne være; men du skal bare la' mig bli udenfor.
GREGERS. Den gang var De slig en vældig jæger. EKDAL. Var så, ja. Kan nok være, det. De ser på munduren. Jeg spør ikke nogen om lov til at bære den her inde. Bare jeg ikke går i gaderne med den, så HJALMAR. Sæt dig nu, far, og få dig et glas øl. Vær så god, Gregers. Gregers sætter sig på stolen nærmest ved ham, Hjalmar på den anden side af Gregers.
Kommer han hid med våbendrager? BENGT. Ja, det skulde jeg vel mene. En våbendrager og seks rustede mænd er hos ham. Nå ja, Gudmund Alfsøn er jo også en hel anden mand nu, end dengang han drog ud på langfærd. Men jeg må ned og tage imod ham. Og glem ikke bidslet med ormehovederne! Nå, så min stav da; min sølvknappede stav! Slig en herre, Krist fri mig ham må vi tage imod med ære, med stor ære!
Du vil ej sætte slig dit gode navn på spil! FALK. Mit ramme alvor. Tidt nok påstod man, at ingen kan af kærligheden leve; jeg vise skal, den påstand er ej sand; thi jeg skal leve af den som en greve, især hvis frøken Skære, som jeg håber, levere vil herr Stråmands "livsroman" til skænkning ud, som feuilleton, i dråber. Gud stå mig bi! Hvad er nu det for plan? Mit livs roman?
Det grundes kan på stemningsfulde tanker, på blomsterflor i ørkenstøvet tørt, på hjerter, der, et livsløb gennem, banker, som da det første ja blev sagt og hørt. Hvad kaldes slig trafik? De navnet kender; det kaldes humbug, humbug, kære venner!
LIND. Til langt på dag; jeg gik tilsengs så mat, og dog på samme tid i slig en rørelse; jeg frygted næsten, jeg var bleven gal. FALK. Å ja, du led jo af et slags forgørelse. LIND. Men Gud ske lov, så vågned jeg normal. Herr Lind! Der er de efter mig igen! Kom, lad os gå. FRØKEN SKÆRE. Nej bi; hvor skal De hen? Lad os i hast få ende på uenigheden, Som De og Deres kæreste er kommen i.
Bjørn, du véd, i lønkamret har min egen kiste stået rede i mange år. DEN FORRIGE KRIGSKNÆGT. Det skal ske, som I byder. Han holder med resten af rytterne borte på landevejen. Vi andre får gå her ind og Havde han været bedre tjent med en slig lod? Eller også havde han købt sig fri ved at spille mit barn i mine fienders vold. Er det så mig , der har dræbt ham? Værner ikke ulven selv om sin yngel?
HEDVIG. Jo, det er kandidat Molvik; men han er ikke altid slig, rigtig sådan GREGERS. Er han fuld da? HEDVIG. Han er visst det. GREGERS. Nå, så har De jo tid til noget af hvert. Og der inde, der er det vel som en verden for sig selv, der, kan jeg tænke? HEDVIG. Så rent for sig selv. Og så er der så mange underlige ting. GREGERS. Så?
BENGT. Jeg var ikke ganske ung, da jeg bejled til dig, det er sandt. Men den rigeste mand på mange, mange mile, det véd jeg da visst, at jeg var. Du var en fager ungmø, af ædel slægt; men medgiften skulde ikke friste nogen frier. BENGT. Hvad sagde du, min hustru? MARGIT. Å, intet, intet. Det er jo min glædesfest ikveld. BENGT. Slig tale tykkes jeg vel om.
FINN. Det forunderligste er, at fru Inger har den samme mening Nå, hvad mener hun? FINN. Hvad fru Inger mener? Ja, se, det er der nok ikke mange som véd. Men visst er det, at hun har ingen ro på sig. Kan du ikke se at hun blir blegere og magrere dag for dag? BJØRN. Og slig dumhed tror du på? FINN. Ja, så halvvejs. Der er ellers de, som udlægger den ting på en anden måde.
Dagens Ord
Andre Ser