FRU INGER. Og du svarer mig som dit umilde sind byder. ELINE. Hvem har lagt umildhed over mit sind? Alt fra jeg var barn af havde jeg vant mig til at se eder som en stor, højsindet kvinde. Lig eder tænkte jeg mig hine kvinder, hvorom der står at læse i krønikerne og i Kæmpe-bogen.

Stakkels Zina!“ sukkede de begge; Zina var Boris’ Hustru. „Zina! Kan det være muligt?“ udbrød Andrey. Hans første Tanke var, at ogsaa hun var arresteret. Men efter andre fem Minutters ængstelig Spænding saa han, at han havde taget fejl. „Zinastod derer rejst til Dubravnik for at undersøge Terrainet og se, hvad der kan gøres for at frelse Boris.“ „Gudskelov, at de tænker paa det!

Han raabte bort til Dick, at maskinen skulde sættes igang, og et par slag af propellen bragte dem over paa den anden side af indseilingen, hvor de havde fuld oversigt over komedien. Det var fra først af pur nysgjerrighed, som bevæget Ratje til denne manøvre; men pludselig slog det ham, at her var en liden forretning at gjøre. Han studset et øieblik paa, hvorledes han skulde gribe sagen an.

STRÅMAND. Det var og fordi hun skulde bort fra hovedstadens goder; men da vi havde samlet nogle skillinger, og da vi havde fåt de første tvillinger, gik det over. Bravo! De er stor som taler! Hold De derfor Deres ord! Skal mennesket forsage? Falk fortæller, at kaldet ikke er ringe heller; var det jo? FALK. Nej, pastor

Vist nok havde den Uvejrssky, som for nogle Maaneder siden trak sammen over Advokatens Hoved, atter spredt sig; Novakovsky var bleven frigivet, uden at Dubravnik Politiet var kommen under Vejr med hans kompromitterende Forbindelser, og Repin var ikke yderligere bleven forulempet; hans Hus var saa sikkert, som en Russers i det hele taget kan være.

For at faa en smule afløb for noget af sin galde havde Ratje derpaa sat kursen for Sukkerhusbryggen, hvor han tog ind ti tons vand fra byens vandværk. Samtidig fik han anledning til en særdeles oplivende krangel med vagthavende havnebetjent, som han snød for tre af de nævnte ti tons.

Jeg havde ikke undset mig for at gøre mig bevægelig og stå og græde til de mindste Kræmmere. Og hvad havde det nyttet? Stod jeg måske ikke fremdeles uden en Brødbid at stikke i Munden. Jeg havde opnået at mig til at væmmes ved mig selv. Ja, ja, nu måtte det komme til en Ende! Retnu stængte man Porten hjemme, og jeg fik skynde mig, hvis jeg ikke vilde ligge Rådstuen inat igen . . . .

Ja, hvad skulde de gøre andet end at lade deres Raseri gaa ud over den Mand, de havde faaet i deres Kløer?“ svarede Georg. „Det var dem ikke muligt at finde ud, hvem det var, der levede under Navn af Zachary Volkov; men saa meget forstod de nok, at det maatte være et vigtigt Medlem af Oppositionen, som de var gaaede Glip af.

Gudmund, havde du kongens fred, jeg blev hos min søster. GUDMUND. Og næste dag kom Knut Gæsling med sværd og bue, og løfted dig op gangerens bag, og gjorde dig til sin frue. SIGNE. Å, lad os flygte! Men hvor går vi hen? GUDMUND. Ude ved fjorden har jeg en ven; han skaffer os et skib. Over salte vande sejle vi ned til de danske strande.

Helene, som havde set, hvilken udmærket Propagandist Andrey var, ærgrede sig over, at han nu uden videre vilde opgive dette Arbejde maaske for bestandig; thi intet var mere rimeligt, end at han satte Hovedet paa Spil ved Affæren i Dubravnik.