United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvad heller dørens kunstigt skårne hængsler, og vindus-lugerne med ditto stængsler? For noget er det, som din tanke fængsler. Nej, du tar fejl; jeg sidder her og lever . Berust i nuet intet mer jeg kræver. Jeg har en følelse, som om jeg stod med verdens rigdom drysset for min fod! Tak for din sang om glædens liv i våren; den var som af mit eget indre skåren! Vil mine damer høre; det var nyt!
Var det nu også sikkert, at Føljetonen var et lidet Mesterstykke af inspireret Kunst? Gud ved, om den ikke havde sine Fejl her og der! Alt vel overvejet behøved den ikke engang at blive antagen, nej, ikke engang antagen, simpelthen!
Hvor kan man sligt et menneske fordrage! FALK. Du tog for resten fejl af ham, LIND. Ja så? FALK. Det var ej Anna, som han tænkte på. LIND. Hvad! Var det Svanhild? FALK. Ja, det véd jeg ikke. LIND. Hvad mener du? FALK. Sig, har du læst idag avisen? LIND. Nej.
Sæt, at det var derfor jeg havde skaffet mig denne sendelse herop. FRU INGER. Forklar eder nøjere, herr rigsråd; nu forstår jeg eder ikke. NILS LYKKE. Jeg tåger maske ikke fejl, når jeg formoder, at I, ligeså godt som jeg, kender til de uroligheder, der truer med at bryde løs i Sverig.
Denne Kamp hensatte ham i en vedvarende Ophidselse; han blev lunefuld og pirrelig og søgte at finde Fejl hos hende ved enhver Anledning.
ELINE. Så har de da alle taget fejl? I er da endnu trofast i hjertet! FRU INGER. Men så rejs dig, og sig mig ELINE. O, tror I da ikke jeg véd, hvem gæsten er? FRU INGER. Du véd det? Og alligevel ? ELINE. Tænker I da, Østråts porte har været så tæt stængte, at ikke et jammers-rygte engang skulde smutte indenfor?
Jo, peg på målet, og jeg sætter over! Men da må målet være springet værd. Et Kalifornien bag ørkensandet, hvis ikke, blir man, hvor man er, i landet. Nå, jeg forstår Dem; det er tidens fejl. Ja netop tidens! Hvorfor sætte sejl, når ingen luftning stryger over fjorden?
Endelig sagde jeg: »Ja, nu har jeg gået den igennem fra først til sidst, og der er virkelig ingen Fejl, såvidt jeg kan se.« »Ikke det?« svared Konen, »jaså, ikke det?« Men jeg så godt, at hun ikke troed mig. Og pludselig syntes hun på en Gang at antage et lidet Stænk af Ringeagt for mig i sin Tale, en lidt ligegyldig Tone, som jeg ikke tidligere havde hørt hos hende.
»Hør, sig mig,« sagde han, »De er altså hos Christie endda?« »Christie?« »Jeg syntes, De sagde engang, at De var Bogholder hos Grosserer Christie?« »Å! Ja, nej, det er forbi. Det var umuligt at arbejde sammen med den Mand; det gik istå temmelig snart af sig selv.« »Hvorfor det, da?« »Å, jeg kom til at skrive fejl en Dag, og så . . . .« »Falsk?« Falsk?
Jeg spørger efter Kierulf, Joachim Kierulf, om jeg så måtte sige, en Uldhandler, kortsagt, han var ikke til at tage fejl af . . . . Pigen ryster på Hovedet. »Bor ingen Kierulf her,« siger hun. Hun stirrer på mig, tager i Døren, færdig til at trække sig tilbage.
Dagens Ord
Andre Ser