United States or Svalbard and Jan Mayen ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ørene stive! . . . . Det var dog et ejendommeligt grønt Hår på den Kristus i Oljetryk. Det ligned ikke så lidet grønt Græs, eller udtrykt med udsøgt Nøjagtighed: tykt Enggræs.
Og det var det hele.» Ratje lænnet sig bagover og tømte pjolterglasset sit tilbunds. Han satte det tilbage med et lidet klask og blev siddende og stirre ind i den lyse himmel han ogsaa med et smil som var stærkt i familie med det som forherliget Dicks fjæs. «Jamen, hvordan gik det da videre?» spurgte jeg. «Videre? Det var ikke noget videre da skjønner du.
Gav I mig end fri, det vilde kun lidet både mig. FRU INGER. Din vinge er ikke stækket, længer end du selv vil. ELINE. Vil? Min vilje er i eders hænder. Bliv ved at være, hvad I var, så vil også jeg FRU INGER. Nok derom. Hør mig videre. At drage fra Østråt vil neppe være dig meget imod. ELINE. Kan hænde, min moder!
Mon hun vilde række mig Hånden? »Hvorfor beder De mig ikke om at gå med tilbage et Stykke?« siger hun lavt, og hun ser ned på sin Skosnude. »Herregud,« svarer jeg ude af mig selv, »Herregud, om De vilde gøre det!« »Ja, men bare et lidet Stykke.« Og vi vendte om.
Da måtte jeg være grøn! Så stille nu! Ikke noget Tøv! Leve Kongen og Fædrelandet! . . . . Hun stritted besynderlig stærkt imod, altfor stærkt til bare at stritte imod af Undselighed. Jeg kom som af Vanvare til at støde Lyset overende, så det slukned, hun gjorde fortvivlet Modstand, udstødte endog et lidet Klynk. »Nej, ikke det, ikke det! Hvis De vil så skal De heller få kysse mig på Brystet.
MARGIT. Så lidet kan mine ord krænke jer. Min søster kender eder jo kun af de viser, som er gjort om eder, og de viser klinger ilde for høviske øren. Eders fædres gård er et utrygt hjem mellem alle de vilde gæster. Både nat og dag har I gilde med dem. Krist hjælpe den ungmø, I fæster!
Røger De ikke, herr Ekdal? Vil De ha' ild? Nå, det er sandt, vi må jo ikke HJALMAR. Tak, jeg skal ikke ha' DEN FEDE HERRE. Har De ikke et lidet net digt at deklamere for os, herr Ekdal? Før i tiden gjorde De det så nydeligt. HJALMAR. Jeg kan desværre ikke huske noget. DEN FEDE HERRE. Å, det var skade. Ja, hvad skal vi så finde på, Balle? Gregers, jeg vil gå!
Ak, mine damer, hver i sin natur har og et særligt lidet "himmelsk rige". Der knopped sig af spirer tusend slige bag blyheds faldende kinesermur. Men fantasiens små kineserdukker, som sidder i kioskens ly og sukker, som drømmer vidt så vidt , med slør om lænderne, med gyldne tulipaners flor i hænderne, til dem I førstegrødens knopper sanked; jer var det ét, hvad høst der siden vanked.
SIGURD. Lidet kan jeg tro dig, bonde! I fordums tid kendte jeg Gunnar så godt som mig selv, og det veed jeg: aldrig øved han uskel mod fredelig mand. KÅRE. Gunnar har ingen del i al den ufærd, han er sønderpå landet; nej, det er Hjørdis, hans hustru DAGNY. Hjørdis! Ja ja, det kunde ligne hende!
Vidt for jeg i viking og tjente mange konger udenlands med ens Gunnar sad hjemme. Hid under land kom jeg idag i lysningen, fordreven af uvejret; at Gunnar havde sin fædrenegård her nordpå var mig nok vitterligt, men Og i det ærinde for du hjemmefra? ØRNULF. Så er det. Havde jeg tænkt på ait søke dig, så vidste jeg lidet hvor du var at finde. Vel sandt, vel sandt!
Dagens Ord
Andre Ser