United States or Vanuatu ? Vote for the TOP Country of the Week !


SIGURD. Hvad agter du at gjøre? ØRNULF. Det ved jeg ikke; men langvejs skal det spørges at Ørnulf fra Fjordene har gæstet Gunnar herse! Kan hænde; men det siger jeg dig, Ørnulf, bære våben ham skal du aldrig, sålænge jeg er ilive! ØRNULF. Ikke det! Om jeg nu vil det! SIGURD. Ej skal det ske, end ikke om du vil det.

Inat vil jeg skærme Thorolfs bane; men i morgen han fældes! SIGURD. Han eller jeg , det kan du lide ! ØRNULF. kom da til hævn for Ørnulfs æt!

DAGNY. Dengang havde jeg Hjørdis kær; men nu ; jeg har hørt ord af hende, som jeg ræddes ved at tænke . Nu til drikkebordet! Min fornemste gæst, Ørnulf fra Fjordene, kommer siden; det har Thorolf tilsagt mig. Lad øl og mjød bæres om, løses tungen og sindet gøres lystigt. Dagny sætter sig ved Sigurds højre side, Hjørdis ligeover for ham den anden side af samme bord.

SIGURD. For en fuldtro ven kan ingen mand gøre formeget. ØRNULF. Give dit halve gods og eje! Tag det hele, begge mine skibe, alt hvad der er mit, og lad mig fare med dig til Island som den fattigste mand i dit følge; hvad jeg giver, kan jeg vinde ind igen; men øver du hærværk mod Gunnar, bliver jeg aldrig glad mere. Nu, Ørnulf, hvad svarer du? Uhæderligt var det, om jeg tog din eiendom!

DAGNY. Det mener du ikke; kom ihu, du har dog fostret hende. ØRNULF. Usalig var den time jeg tog hende under mit tag; det begynder at som Jøkul sagde. SIGURD. Jøkul? ØRNULF. Jøkul, hendes fader. Da jeg gav ham banehugget, faldt han flad ned græsvolden, mig og kvad: Jøkuls æt skal Jøkuls bane volde ve alle veje; hvo der ejer Jøkuls skatte skal ej glædes ved sit eje!

KÅRE. Hjørdis har sagt mig fredløs, med list vil hun stå mig efter livet; lover du at værge mig siden, vil jeg inat til Gunnars gård og brænde folkene inde. Er det efter dit sind? SIGURD. Niding! Ved du, Kåre, hvad der er mere efter mit sind? Lidet kender du gamle Ørnulf, ifald du mener at han vil være halvt om slig skændselsgerning! Falder du ikke over Gunnar, falder han over dig!

Jeg har stævnet hid til Helgeland for at søge Gunnar herse og kræve ransbøder for Hjørdis. Gunnar! Og Hjørdis, hvor er de at finde? ØRNULF. Hjemme Gunnars gård, tænker jeg. SIGURD. Og den ligger ? ØRNULF. Ikke mange pileskud borte; har du ikke vidst det? Tilvisse, nej! Sparsomt har jeg spurt fra Gunnar siden vi sidst sejlede fra Island sammen.

Unødig tale skal du ikke føre; men det du mæler, skal være hvast som en sværdsæg. Vær vennesæl sålænge godt vises dig; men ægges du, da skal du ikke tie dertil. Drik ikke mere end du kan bære; men vis heller ikke hornet fra dig, når det bydes med måde, det at du ikke skal holdes for en kvinde karl. THOROLF. Nej, vær du tryg! ØRNULF. nu til gildet i Gunnars gård.

Det skal ske som I ønsker, endskønt, dog, nu står det fast; der er min hånd; jeg bliver her, og skal gæste dig og Hjørdis. Tak, Sigurd, det vidste jeg vel. Og du, Ørnulf, du siger som han? Jeg skal tænke det; bittert har Hjørdis krænket mig; idag vil jeg ikke svare. GUNNAR. Ja ja, gamle kæmpe, Sigurd og Dagny vil nok vide at glatte din pande.

Hvassere sværdhug har jeg sjeldent skiftet; Kåre og to mænd flygted op landet; de andre sover trygt og vil være tunge at vække. Men du du Ørnulf ? Sex sønner fulgte mig i striden. Men hjemad? ØRNULF. Ingen. Ingen! Hjørdis synes at kæmpe en stærk indre kamp; Dagny græder stille ved højsædet til højre. Dog, mand skal leve efter mand; ræk mig et horn; jeg vil drikke mine sønners minde.