United States or Guinea-Bissau ? Vote for the TOP Country of the Week !
Havde jeg vidst, at du fredløs fór alt over strande så vide, tro mig, da var det min kæreste dag, da du tyed ind under Solhaugs tag, da var det for visst min gladeste fest, når den fredløse meldte sig her som gæst. GUDMUND. Du siger ! Hvad skal jeg tænke og tro? GUDMUND. Men det, som du nys ? MARGIT. Agt ikke derpå. Hør mig, så vil du det hele forstå.
MARGIT. Nu, kort og godt, der var grund nok for hånde. Dog, himlen være takket, nu er det forbi; jeg står ikke længer alene; om barmen er jeg så let og fri, som et barn under abildgrene. Hvor kunde jeg glemme ! Alle helgener se til mig nådigt ned! Fredløs, sagde du ? MARGIT. Men du, som nylig stod højt i agt, sig mig hvorlunde ?
Går du også med slige tanker? GUDMUND. Ja vel gør jeg; men kongens vrede ; jeg er jo en fredløs mand KNUT. Ej, det skal du lidet agte. Der er jo ingen her, uden fru Margit, som véd besked om det endnu; og så længe jeg er din ven, så har du en, du fuldt kan lide på. Hør nu bare MARGIT. Mere tør jeg ikke sige dig. SIGNE Da vil jeg være ærligere mod dig. Men svar mig først på ét. MARGIT. Om dig?
GUDMUND. Da kender I og, hvad jeg nys måtte friste; da véd I, jeg er en fredløs mand. Du, Gudmund! GUDMUND. Det er jeg for visst. Dog sværger jeg dyrt, ved den hellige Krist, havde jeg kendt eders tanker og sind, aldrig var jeg tyet på Solhaug ind.
Læg du dit hoved kun til hendes bryst og se om der du finder den fred, du søger for din trætte sjæl. Forferdet vil du flygte ud i natten, vil flygte jorden rundt langs alle strande, Actæon lig, af hunde-koblet jaget, en skygge, jaget af de tusend skygger! CATILINA. Jeg ser det, Furia! Her er jeg fredløs. I lysets verden er jeg hjemløs nu!
Mener I ikke jeg véd, at mangen ætling af de gamle slægter vanker som fredløs mand, uden ly og leje, medens de danske herrer råder på hans fædres gård? FRU INGER. Og så? Hvad mere? ELINE. Jeg véd godt, at mangen højbåren ridder jages som sulten ulv i skogen. Han har ikke arnested at hvile ved, ikke brød at bide Nu forstår jeg dig.
Min søn, mit eneste barn, sidste ætlingen af min slægt, slog de ihjel for mig som en hund. Mig selv har de i tyve år jaget fredløs i skog og fjeld. Rygtet har sagt mig død mere end én god gang; men jeg har nu den tro, at de ikke skal få lagt mig i jorden, før jeg har taget hævn. FRU INGER. Så har I et langt liv i vente. Hvad vil I da gøre? OLAF SKAKTAVL. Gøre? Hvad véd jeg, hvad jeg vil gøre?
Og dersom jeg nu forsøgte på at gribe ham her, mener du da, at fru Margit var tilsinds at give mig Signe til hustru? KNUT. Og med det onde gad jeg nødig gå frem. Gudmund er jo også min ven fra gamle tider; og han kan gøre mig nytte. Ikveld skal ingen her på gården vide at Gudmund Alfsøn er fredløs; imorgen får han se at hjælpe sig selv. ERIK. Ja, men kongens lov? KNUT. Å, kongens lov!