United States or Uruguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nej; hvad skulde det være? MARGIT. Det er sandt. Og så? Han er kommen, Margit! Dengang vidste jeg ikke, hvem du mente; men nu ! MARGIT. Og hvad har du svaret ham? SIGNE. Å, det véd jeg ikke. MARGIT. Men, Signe, Signe; jeg fatter ikke, at du så snart ! Du har jo neppe kendt ham før idag.
Der er noget deri, jeg véd ikke selv, der er noget, som jeg aldrig kunde glemme; der er noget, som mægtigt fyldte min hu, som jeg aldrig forstod, som jeg grubler på endnu. Beltet om mit liv ! Med guld var det bergkongen fæsted sin viv! Selv er jeg bergkongens brud! Og ingen ingen kommer for at løse mig ud. Hvem kommer? SIGNE. Gudmund, vor frænde! MARGIT. Gudmund Alfsøn! Her! Hvor kan du tro ?
Når jeg hørte granerne suse dybt derinde i skogen, når jeg hørte fossen rulle og fuglene lokke i trætoppene, da bares det mig tidt nok for, som om Gudmunds kvæder blanded sig alt imellem. Og dog var han langvejs herfra. Signe har skuffet sig selv. Gudmund kommer ikke. MARGIT. Og hvem? BENGT. Gudmund Alfsøn, din frænde! MARGIT. Han er da alt på gården? MARGIT. Hans våbendrager?
Ha, ha, bild jer aldrig ind, at I kan drive gæk med Knut Gæsling! Signe er bleven mig kær. Endnu før middag var det bare mit ubesindige løfte, som drev mig til at bejle efter hende; men nu Det var bejleren, du tænkte på? MARGIT. Stille, stille! KNUT. Det er godt; så har jeg ikke mere at gøre på Solhaug.
Det kan være en uge siden, at jeg var til drikkegilde på Hægge hos Erik, som her står. Øllet var stærkt; og da det led ud på kvelden gjorde jeg det løfte, at Signe, eders fagre søster, skulde vorde min viv, før året var omme. Aldrig skal det siges Knut Gæsling på, at han har brudt noget løfte. Derfor ser I selv, at I må kåre mig til eders søsters husbond, enten med det gode eller med det onde.
MARGIT. Vel sandt, det kan tydes på mange sæt; men jeg tror nu den retteste mening er: kirken kan ej skille to, som har hinanden kær. GUDMUND. Ja, jeg mener MARGIT. Sig frem! GUDMUND. Nu vel. Du kunde gøre mig så rig og så fro GUDMUND. Hør mig; jeg vil dig fortro Vent; jeg må tale et ord med dig. Både Signe og jeg må fra Solhaug. Knut Gæsling har jo vist sig som min ven; han hjælper mig nok.
KNUT. Aldrig skal jeg mere prøve på at løse mit usalige løfte. Tro mig, jeg skal bedre mig. Bare jeg ikke får lide en uhæderlig straf for min gerning. GUDMUND. Jeg? Endnu før dagen er omme, må jeg ud af landet. Og Signe vil følge dig? MARGIT. Lykke være med jer begge! GUDMUND. Tak, Margit. De søger Gudmund Alfsøn. SIGNE. Å, herre i himlen! GUDMUND. Så er alt forbi!
MARGIT. Hvad vilde du svare, hvis høvisk han bad om din tro? SIGNE. Jeg vilde svare, jeg er for glad til at tænke på bejlere eller på sligt. MARGIT. Men hvis han var mægtig? Hvis hans hus var rigt? SIGNE. Å, var han end konge, med hallen fuld af dyre klæder og røden guld, det skulde så lidet mig friste.
Således skede det, at det formløst gærende udkast til tragedien "Hærmændene På Helgeland" foreløbig forvandlede sig til det lyriske drama "Gildet på Solhaug". De to kvindeskikkelser, plejesøstrene Hjørdis og Dagny i den påtænkte tragedie blev til søstrene Margit og Signe i det fuldførte lyriske drama.
SIGNE. Å, jeg er viss på det. SIGNE. Kan være; men endda så er jeg sikker på, det var ham. MARGIT. Har du set ham? SIGNE. Å nej, nej; men nu skal du høre MARGIT. Ja, skynd dig, fortæl! SIGNE. Det var sig årle, da klokkerne klang, mig lysted at ride til kirke; de vildene fugle kvidred og sang alt mellem siljer og birke.
Dagens Ord
Andre Ser