United States or South Africa ? Vote for the TOP Country of the Week !
GUDMUND. Det vil vi; vi drikke tilbunds for hende. SIGNE. Det er Margits bæger. Nej, Signe, drik aldrig most eller mjød af dette bæger. SIGNE. Hys! Gudmund, jeg hører stemmer og fjed! SIGNE. Å, frels os, gud! Er min husbond ? GUDMUND og SIGNE. Margit! Og Signe! Er I her? Hvem har tømt det? Hjælp! De dør! SIGNE. Å gud, hvad fejler dig! Vil da ingen hjælpe! Eders husbond ! MARGIT. Han!
Gud har eders Sjeles Blod gydt i disse Planters Rod, saa jeg hvert Lineament seer i Blomsten velbekjendt, hører elskte Hjerters Banken, føler Pulsen, læser Tanken, seer bekjendte Øjnes Straaler i de fine Blomsterskaaler klart som nogensinde før. Ja, hvad Under Gud dog gjør!
Da kunde vi med tryghed sige til eder Norske: "tag eders gamle arvede rettigheder tilbage; vælg eder en styrer efter eget tykke; vær vore venner i nøden, ligesom vi vil være eders!" Læg ellers vel mærke til, fru Inger, at dette højmod i grunden ikke er så stort, som det kanske synes; thi I vil selv indse, at vi, langtfra at svækkes, snarere vil styrkes derved.
NILS LYKKE. Hvad vædder vi, at I går med på mine og Peder Kanzlers anslag? FRU INGER. Østråt gård mod eders knæspænder! FRU INGER. Herr rigsråd! FRU INGER. Eders skemt begynder at blive noget lystig, herre! NILS LYKKE. Den bliver lystigere endnu, i det mindste for mig. I pukker på at have overlistet mig. I truer med at dynge på mig alle menneskers hån og spot.
Ja, herr rigsråd, vel står jeg her som en rådløs enke; men I kan tro mig på mit ord, og jeg spår jer, at der vil komme til at vokse torne for jer af eders rejse til Østråt. FRU INGER. Tilvisse! Hvad skal man vel sige, kære herre? Menneskene er så klaffersyge nuomstunder. Mere end én spottefugl vil digte smædeviser om eder.
„Hvis I i Virkeligheden ønsker at gavne eders Land, saa maa I i hvert Fald sørge for at lægge Baand paa eders lidenskabelige Vrede, saa længe den ikke afføder andet end Ødelæggelse og Ulykke!“ sluttede Repin sin heftige Tale. „Er du da vis paa, at den ikke afføder andet end Ødelæggelse og Ulykke?“ spurgte Andrey. „Husk paa, at Moskva tændtes i Brand ved en Tællepraas!
Kobberportene skal ikke slå i på eders hæle, thi I kommer itil hallen med mange mænds følge! Hvor er Thorolf? Ørnulf har sagt, han skal skære et skib til mig med mange, mange hærmænd i stavnen. ØRNULF. Prise må jeg alle gode vætter at ikke Thorolf fulgte med; thi hvis også han, nej, så stærk jeg end er, det havde faldet mig for tungt at bære. Men hvi kommer han ikke?
Han var tro imot sin overbevisning gjennem alt. Og dog med alt dette var det bare „+det lille+“, Herren hadde noget mere i vente for ham; derfor tok han ham hjem og satte ham over meget. Han fik gaa ind til sin Herres glæde.“ Efter saaledes at ha talt om Reiersons liv, henvendte han sig til menigheten med dette spørsmaal. „Hvorledes skal I møte eders Herre naar I skal frem for den store dommer.
FRU INGER. Jeg har sagt denne riddersmand eders navn, og hvad I har meddelt mig Ja så? Nu, ja FRU INGER. og jeg vil ikke dølge for eder, at han ej fæster den stærkeste lid til eders bistand. NILS LYKKE. Ikke det? FRU INGER. Kan det undre jer? I kender dog vel både hans sindelag og hans tunge skæbne NILS LYKKE. Denne mands ? Nå ja, ja vel
Men om jeg også valgte at sidde uvirksom her, skønt det stod til mig at handle, tror du da ikke, at slige kår var mig en byrde, tung nok, uden at du skulde hobe stene på den? ELINE. De stene, jeg hober på eders byrde, knuger mig ligeså tungt som eder. Let og fri trak jeg livsens ånde, så længe jeg havde eder at tro på.
Dagens Ord
Andre Ser