United States or Macao ? Vote for the TOP Country of the Week !
HJØRDIS. Væbne os må vi nu og søge hjælp hos vore venner; thi Thorolf har mange eftermålsmænd. Selv vil han blive sin værste hævner; han vil stå mig for sindet nat og dag. HJØRDIS. Thorolf fik sin løn. For frænders færd må frænder lide. GUNNAR. Vel sandt; men det ved jeg, at jeg var gladere i hu før drabet. HJØRDIS. Blodnatten er altid den værste; når den er over, så går det nok.
Sønner syv, så fagre, fostred mellem sværde, værned vikings hvide hår, som gævest gærde. Nu er gærdet jævnet, mine sønner døde; glædeløs står gubben, og hans hus står øde. Thorolf, du, min yngste! Boldest blandt de bolde! Lidet gad jeg klage, fik jeg dig beholde! Vén du var, som våren, mod din fader kærlig, arted dig at ældes til en helt så herlig.
Thorolf anvises plads på samme måde ved det andet bord og sidder altså lige for Gunnar, der sætter sig i det store højsæde. Godt vilde det derfor sømme sig at øve den gamle morskab: Lad hver mand nævne sine bedrifter, så må alle dømme sig imellem, hvo der er den ypperste. GUNNAR. Den skik er ej god i drikkelag; tidt voldes ufred derved. HJØRDIS. Ikke tænkte jeg, at Gunnar herse var ræd.
DAGNY. Mit værk er jo alt det, som øvedes, at der blev yppet strid, at Thorolf faldt, at al den forhånelse overgik Gunnar og dig. Alt er jeg skyld i! Ve mig; så gode var mine kår; men aldrig blir jeg glad mere efter denne dag. Men før i de fem lange år i al den tid var lykken med dig? DAGNY. Kan du tvivle om det! HJØRDIS. Hm; igår tvivled jeg ikke, men DAGNY. Hvad mener du?
Ørnulf er jo skald, og der mumles om at han har prist sig selv for større bedrifter, end han har øvet. THOROLF. Da ve den, der mumler om sligt, så højt at det kommer for mine øren! Vilde du hævne det? THOROLF. Ja, så det langvejs skulde spørges! HJØRDIS. Så vil jeg tømme et horn på, at du først må få skæg på hagen. THOROLF. Selv skægløs karl er for god til at mundhugges med kvinder.
At Ørnulf vog min fader, den bedrift fører du altid i munden; men mæler rygtet sandt, så er gerningen ikke så hæderlig, som du tænker. THOROLF. Hvad rygte taler du om? Jeg tør ikke nævne det, thi du vilde blive vred derover. THOROLF. Så ti, det ser jeg helst. HJØRDIS. Nu, det kan jo også gerne siges.
GUNNAR. Thorolf, så hør dog! THOROLF. Lad mig gå. Men se dig for skulde både du og Hjørdis; thi min fader har i denne stund den i sin vold, som er eder dyrest af alle! Din fader har ! Hvad siger du! Hvor er Ørnulf? Sørpå, med mine brødre! GUNNAR. Sørpå! Gunnar! Ørnulf har dræbt Egil, vor søn! GUNNAR. Dræbt! Egil dræbt! Da ve Ørnulf og al hans æt! Thorolf, sig frem; er det sandt;
Mændene vil skille dem; jeg kender Gunnar! SIGURD OG DAGNY. Hvad er det? EN STEMME BLANDT MÆNGDEN. Thorolf faldt! SIGURD. Thorolf! Ha, slip! DAGNY. Min broder! O, min broder! GUNNAR. Nu er det gjort. Egil er hævnet! SIGURD. Vel dig, ifald du ikke har været for rap på hånden. GUNNAR. Kan hænde, kan hænde; men Egil, Egil, min fagre gut!
HJØRDIS. Skal du holde det løfte, så lån aldrig sværdet til dine brødre. GUNNAR. Hjørdis! Men hæng det heller ikke på din faders stuevæg; thi der hænger det hos uhæderlige mænds våben. THOROLF. Sandt nok, Hjørdis, din faders økse og skjold har hængt der i mange år.
DAGNY. Dengang havde jeg Hjørdis kær; men nu ; jeg har hørt ord af hende, som jeg ræddes ved at tænke på. Nu til drikkebordet! Min fornemste gæst, Ørnulf fra Fjordene, kommer siden; det har Thorolf tilsagt mig. Lad øl og mjød bæres om, så løses tungen og sindet gøres lystigt. Dagny sætter sig ved Sigurds højre side, Hjørdis ligeover for ham på den anden side af samme bord.
Dagens Ord
Andre Ser