United States or British Indian Ocean Territory ? Vote for the TOP Country of the Week !


Helge blev rød: «Kjære dig, Jenny jeg maatte snakke med dig. Portnerkonen sa, hun var sikker paa, du var oppe. Du kan da vite , jeg mistænker ikke dig » «Jeg vet snart hverken ut eller indsa hun opgit. «Jeg orker ikke mere av det al denne mistænksomhet og hemmeligholdelse og ufred og styghet. Herregud Helge kan du da ikke forsvare mig litt mot det

ØRNULF. Det sagde han! Ha, ha, nu skjønner jeg; Gunnar har skikket sin søn bort, Kåre ligger i ufred med ham THOROLF. Og nu roer han efter og dræber gutten! Afsted alle; det bytte vil vi strides om! THOROLF. Hvad har du isinde? ØRNULF. Lad mig om det; det skal blive mig, og ikke Kåre, som tager hævn! THOROLF. Jeg går med dig! ØRNULF. Nej, du følger Sigurd og din søster til Gunnars gård.

SIGURD. Sig ikke det; næsten kunde jeg fristes til at tro, du bød os hid til drikkegilde for at vække ufred. HJØRDIS. Det ligner dig Sigurd; nu er du vred fordi du ikke gælde for den ypperste mand i laget! SIGURD. Altid har jeg agtet Gunnar højere end mig selv. THOROLF. Da kom Jøkul, din fader, til at bænkes langt nede; thi han måtte dog bukke under for Ørnulf. HJØRDIS. Det skal du ikke sige!

Vi holdt udgangskvæg sammen en holme tæt under land; Gunnars folk tog mine bedste okser bort, og en af mændene skældte mig for en træl; bar jeg våben ham og fældte ham. ØRNULF. Det var lovlig gerning. KÅRE. Men nu imorges kom hans karle mod mig med ufred; lykken var mig god, jeg blev varslet itide og slap bont; dog, stakket frist kan jeg vente, for mine avindsmænd leder om mig.

SIGURD. Men Gunnar er min fosterbroder; fred og venskab har vi svoret hinanden. Både i strid og i fredsomme kår har vi fristet lykken tilhobe og han er mig kærest af alle mænd; hærfærd huer han ikke, bold han end er; nu godt, mig kender I alle, om mig ved I, at jeg ikke ræddes for ufred; men her står jeg frem, Ørnulf, og beder om forlig for Gunnar. Gør mig til vilje i denne sag!

Der turde snart komme en lejlighed NILS LYKKE. I truer mig, fru Inger? Jeg har rakt eder min hånd til forlig. I vægrer eder ved at modtage den. Der er da altså frå nu af åben ufred imellem os? FRU INGER. Jeg vidste ikke, at det fordum havde været anderledes. NILS LYKKE. Fra eders side, kan hænde.