United States or Tanzania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Forhåne ham efter det, som her er øvet! HJØRDIS. Er gerningen gjort, så skal den også prises! Had og hævn svor jeg Ørnulf imorges; Jøkuls drab kunde jeg glemme, alt andet, kun ikke at han skændet mine kår. Frilleviv kaldte han mig; er det så, da har jeg ingen skam deraf; thi Gunnar er nu mægtigere end din fader; han er ypperligere og mere navnkundig end Sigurd, din egen husbond! GUNNAR. Ræd!
«Men nu er De jo kommet hitned for at arbeide, eftersom jeg forstod Dem imorges,» sa hun og smilte. Helge svarte ikke paa det: «Saan gik det min far og. Han skulde været maler nemlig det var det eneste, han hadde lyst til. Han laa et aars tid hernede. Saa blev han gift. Nu har han altsaa et lithografisk officin har holdt det gaaende i seksogtyve aar under store vanskeligheter tildels.
De er nok netop flyttet ind? GREGERS. Jeg flytted ind nu imorges. RELLING. Og nedenunder bor Molvik og jeg, så De har ikke langt til doktor og prest, om De skulde få brug for slige nogen. GREGERS. Tak, det kunde nok hænde; for igår var vi tretten til bords. HJALMAR. Å, kom nu ikke ind på det uhyggelige igen! RELLING. Du kan ta' det med ro, Ekdal; for dig træffer det s'gu ikke.
Sir Ralph vendte sig til Dale, som sat nærmest. „Meget vigtig efterretning. Min agent i Paris som er aldeles paalidelig telegraferer: Stort monoplan med usedvanlig fart bemerket i nærheten av Paris imorges. Taake. Intet mer hørt. Fløi i sydøstlig retning.“ „De har ret, dette er vigtig,“ var Dale enig i. „Deres ven Schultz og hans hjælpere har øiensynlig været særdeles flittige.
Og da jeg således på en måde er eder bekendt, og da jeg derhos er eders moders gæst, så vil I ikke nægte mig den blomsterkost, I bærer ved eders bryst. Så længe den er frisk og duftende, ejer jeg i den et billed af eder selv. En høvisk frue rakte mig den til afsked, da jeg imorges fór fra Trondhjem.
Vi holdt udgangskvæg sammen på en holme tæt under land; Gunnars folk tog mine bedste okser bort, og en af mændene skældte mig for en træl; så bar jeg våben på ham og fældte ham. ØRNULF. Det var lovlig gerning. KÅRE. Men nu imorges kom hans karle mod mig med ufred; lykken var mig god, så jeg blev varslet itide og slap bont; dog, stakket frist kan jeg vente, for mine avindsmænd leder om mig.
KÅRE. Gunnar bød jeg bod for trællen, og den var han villig til at tåge, men så kom Hjødis til, ægged sin husbond med mange hånlige ord og hindred forliget; siden drog Gunnar sørpå, og imorges Der kommer vejfarende mænd nordefter, er det ikke ? KÅRE. Det er Gunnar herse selv! ØRNULF. Vær nu trøstig, jeg tænker nok, jeg skal få jer forligte. Ørnulf fra Fjordene! Ja forsandt !
HJALMAR. Tror du, det skulde være en snare nu igen? GREGERS. Da han var her imorges, sa' han: Hjalmar Ekdal er ikke den mand, som du indbilder dig. HJALMAR. Ikke den mand ! GREGERS. Du skal få se det, sa' han. HJALMAR. Du skulde få se, at jeg lod mig afspise med penge ! HEDVIG. Men, mor, hvad er det da for noget? GINA. Gå ud og tag af dig tøjet.
Nå, det angik ikke mig, aldeles ikke; Oldingen var desuden død, døde kanske imorges ved fire Tiden; det var mig altså inderlig knusende ligegyldigt med den Støj; hvorfor Fan sad jeg da og gjorde mig mine Tanker om den? Rolig nu! »Så byder mig og min egen Samvittighed . . . .« Men alt havde forsvoret sig imod mig.