United States or Saudi Arabia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han måtte undskylde, at jeg havde heftet ham bort med dette . . . . Jeg bukker og tager i Dørvrideren. »Hvis De trænger det,« siger han, »så kan De heller få lidt i Forskud. De kan jo skrive for det.« Nu havde han jo set, at jeg ikke dued til at skrive, hans Tilbud ydmyged mig derfor lidt, og jeg svared: »Nej, Tak, jeg klarer mig endda en Stund. Takker ellers så meget. Farvel!«
Jeg vil rigtig haabe at han ikke har stjaalet noget hos Sir Ralph som gir ham nøkkelen til vor hemmelighet. Har han det, saa avhænger alt av om vi faar tak i ham.“ Kerr avbrøt ham pludselig: „Hør!“ De lyttet alle; og i nattens stilhet hørte de tydelig en automobil nærme sig fabrikken. „Hvem i alverden ?“ ropte Dale. Han og Longley løp ut gjennem gangen, mens Kerr blev tilbake hos Jenkins.
Han stod litt og saa utover med hende. «Neimen du blir kold, Jenny. Godnat da tak for iaften.» «Selv tak. Godnat. Glædelig jul, Gunnar.» De gav hinanden haand. Hun blev staaende litt, efter han var gaat, før hun lukket balkondøren og gik ind. En dag i juleuken kom Gram ind paa trattoriet.
Men naar du er saa opgit hvorfor kan du da ikke likesaagodt gifte dig med mig? Du kan da forsøke det, vet jeg!» Jenny rystet paa hodet: «Ja tak, Gunnar men dette synes jeg er at drive venskapet lovlig vidt.» Hun blev alvorlig med ett: «For det første bør du da kunne tænke dig, at det tar jeg ikke imot.
Vil du det helst av alt i verden?» «Jeg er saa glad i dig Helge.» Hun graat fortvilet og sagte. «Tak,» sa han. Og han tok og kysset hendes haand. «Du kan jo ikke for, stakkars liten, at du ikke elsker mig. Det vet jeg nok.» «Helge,» klaget hun bønlig. «Du kan ikke si det Jenny, at jeg skal bli, for du kan ikke leve uten mig.
Han stod og overvejed en liden Stund, anskued min Person, stirred forbløffet på mig. Endelig sagde han ganske stille: »I hvert Fald er det jo på Tiden, at Dere går hjem. Vil Di, atte jej ska' følle Dere?« Ved denne Venlighed blev jeg afvæbnet; jeg følte, at jeg fik Tårer i Øjnene, og jeg skyndte mig at svare: »Nej, Tak!
«Det gjør De nok.» Hun tænkte sig litt om. «Hvis De har lyst kan De ikke se op til os drikke te. Vi bor i Via Vantaggio 111 Cesca og jeg pleier at være hjemme om eftermiddagen.» «Tak, det vilde jeg forfærdelig gjerne.» Han stod litt. «Ja godmorgen da. Og tak. Tak for inat.» Han rakte hende haanden. Og hun gav ham sin smale, magre: «Selv tak.»
Og I, fru Inger, lad vort regnskab være glemt! Vær højmodig og taus! Tro mig, I skal komme til at vide mig stor tak, før dagen gryr. Jeg forstår ham! ELINE. Han har banket på min dør og sat denne ring på min finger. FRU INGER. Og han har dig kær af hjertet? ELINE. Det har han sagt, og jeg tror ham. FRU INGER. Snildt handlet, Eline! Ha-ha, min herr ridder, nu begynder jeg!
Han aapnet vinduet inde hos sig selv. Midt imot skinnet maanen paa en okkergul mur med lukkede vinduesskodder og svarte jernbalkoner. Pincio reiste sin høide bakom med hvastblinkende mørke løvmasser mot den maaneblaa himmel. Nedenunder laa der gamle mosegrodde tak der hvor husets kulsorte skygge holdt op, hang likblekt vasketøi til tørk paa en lavere terrasse.
Hun smilte litt til tak, og han tok hendes haand, mens de gik nedover mot vandet, som blinket blaat med solbroen over, ute bak trærne. Han saa glad ut, og ung i lyse sommerklær. Panamahatten skjulte helt hans haar. Jenny satte sig ned i skogbrynet, og Gert strakte sig ut foran hende i skyggen av de store hængebjerker. Det var stekende hett og stille. Græsbakken ned mot vandet var gulsvidd.
Dagens Ord
Andre Ser