United States or Vanuatu ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var saa forunderlig stille inde paa det værelse hvor den fattige fiskerkone laa. Borte paa et litet bord stod nogen deilige blomster i en vandkrukke. De strakte og tøiet sig saa langt de kunde hen imot sengen for at bringe sin duft hen til den lidende. Det var nogen nabokoner nede i fiskerbyen, som hadde sendt disse blomster op til hende.

Og idet han glemte Stedet, Mængden, Faren, alt og kun gav efter for Øjeblikkets Indskydelse traadte han et Skridt frem og strakte begge Hænder ud imod hende.

En endeløs Slette strakte sig til alle Sider omkring dem; men Andrey kunde allerede i det fjerne skimte de fattige Straatage og de usselige Hytter, som er Særkendet for en russisk Landsby og danner en saa stærk Modsætning til de rummelige, vel vedligeholdte Huse i de tyske Landsbyer med deres røde Teglstenstage og pyntelige Udseende.

Hun sprang op de sidste trin og ropte Helges navn. «Det er ikke Helgesvarte han. Det var Helges far. Jenny stod aandeløs hos ham og strakte ut hænderne: «Gert hvad er det er der hændt noget galt ?» «Hysch, hysch Jennyhan tok hendes haand. «Helge er reist reist til Kongsberg til en ven en skolekamerat, som er læge der. I besøk.

Jeg tog mig lidt fortumlet op til Hovedet, samled min Hat op fra Grøftekanten og fortsatte min Gang. Nede ved St. Hanshaugen mødte jeg en Mand, som fortalte mig, at Klokken var over fire. Over fire! Klokken var allerede over fire! Jeg strakte ud, næsten løb nedad Byen, bøjed af og tog ned til Bladet. Redaktøren havde måske for længe siden været der og forladt Kontoret!

«Nei hvorfor det forresten » Helge strakte sig foran hende i det tørre, korte græs. Han tok av hatten og liggende paa albuen saa han op paa hende uten at snakke. «Hvor gammel er hun egentlig » spurte han pludselig sagte. «Cesca altsaa.» «Seksogtyve aarHun sat en stund og saa ut.

»Hvad skal De aldrig gøre mer?« »Jeg skal aldrig . . . . uf, nej. Gud bevare mig . . . . jeg skal aldrig kysse Dem mer.« »Skal De ikke detsagde jeg, og vi lo begge. Jeg strakte Armene ud efter hende, Og hun gled tilside, smutted væk, over den anden Side af Bordet. Vi stod og hinanden en liden Stund, Lyset stod midt imellem os. »Forsøg at fat migsagde hun.

Hun sagde noget, det lød for mig som: »Jeg er glad i Dem alligevelHun sagde det meget lavt og utydeligt, måske hørte jeg ikke rigtig, hun sagde kanske ikke just de Ord; men hun kasted sig heftigt om min Hals, holdt begge Armene om min Hals en liden Stund, strakte sig endog en Smule Tæerne, forat række godt op, og stod således måske et helt Minut.

Han foreslog at de nu skulde slaa sig ned inde i kahytten en stund og gjøre sig det makelig der. Sir Ralph satte sig ved bordet i en av de smaa stoler, Longley strakte sig makelig paa en av løibænkene. Det lille rum var meget koselig. De følte saa godt som ingen rysten, og det eneste de hørte, var motorernes summen og vindens susen forbi aeroplanet.

Under vejs faldt det mig ind, at jeg kanske kunde komme et Par Minutter forsent, og jeg strakte ud alt, jeg årked. Min Fod var meget sår, ellers mangled der mig ingenting. Jeg tog Post ved Fontænen og pusted ud; jeg stod der rigtig længe og op til Vinduerne i Numer 2; men hun kom ikke. , jeg skulde nok vente, det havde ingen Hast med mig; hun havde kanske Forhindringer. Og jeg vented igen.