United States or Equatorial Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !


HJALMAR. Jeg? i mørke! Nej, ved du hvad, Gregers, du skal virkelig la' være med slig snak. GREGERS. Vær bare rolig; jeg skal nok se at dig op igen. For jeg har også fåt en livsopgave nu, ser du; jeg fik den igår. HJALMAR. Ja det kan gerne være; men du skal bare la' mig bli udenfor.

GINA. Vor herre ved; det kan såmænd gerne hænde, det. HEDVIG. Tænk, al den dejlige mad, som far får at spise! Jeg er viss , at han er glad og fornøjet, når han kommer. Tror du ikke det, mor? GINA. Jo; men tænk, om vi nu kunde fortælle ham, at vi havde fåt værelset lejet bort. HEDVIG. Men det behøves ikke ikveld. GINA. Å, det kunde nok komme godt med, du. Og det står jo der til ingen nytte.

Som en vak mulighet tænkte hun paa Paris reise dit, gaa til en sage-femme . Men det brød hun sig ikke om at tænke nøiere ut. Om hun i det hele tat skulde nævne til Gert, hvordan det var fat med hende, visste hun ikke. Hun trodde ikke, hun vilde . Naar hun ikke tænkte paa sig selv, tænkte hun paa Cesca. Der var noget med hende ogsaa, som ikke var, som det skulde.

Forat synes rolig og ligegyldig slængte jeg meningsløst med Armene, spytted i Gaden og satte Næsen ivejret; men intet hjalp. Jeg følte stadig de forfølgende Øjne i min Nakke, og det løb mig koldt gennem Kroppen. Endelig redded jeg mig ind i en Sidegade, hvorfra jeg tog Vejen ned i Pilestrædet, forat fat min Blyant. Jeg havde ingen Møje med at den tilbageleveret.

Hun var stolt av at være elskerinde overmodig der var ikke andet liv end dette frie kjærlighetsliv. Saa da det blev galt fat med hende ja da fik det en anden laat.

Når et Stykke var færdigt, tog jeg fat et nyt, og jeg blev ikke ofte nedslagen af Redaktørernes Nej; jeg sagde stadig væk til mig selv, at engang vilde det jo lykkes. Og virkelig, stundom, når jeg havde Held med mig og fik det lidt godt til, kunde jeg fem Kroner for en Eftermiddags Arbejde.

LENTULUS. Ved guderne, skønt krænkende han taler, er sandhed dog i hvad han sagde der. CETHEGUS. O, ja; ja vel; ret vi give ham. Men hvordan gribe fat? Se, det er tingen. LENTULUS. Ja, sandhed er det. Altfor længe tålte vi undertrykkelsen. Nu er det tid at kaste af de bånd, som uretfærd og herskesyge rundt om os har flettet. STATILIUS. Ah, jeg forstår dig, Lentulus!

HEDVIG. Vildanden? Jeg vil prøve det imorgen tidlig? Traf du ham, mor? GINA. Nej; men jeg hørte, han havde været indom og fåt Relling med sig. GREGERS. Er De viss det? GINA. Ja, portkonen sa' det. Molvik var også gåt med, sa' hun. GREGERS. Og det nu, da hans sind trænger hårdt til at kæmpe i ensomhed-! Ja, mandfolk er mangfoldige, de. Gud ved, hvor Relling har trukket ham hen!

Morgenen efter rejste jeg mig overende i Sengen, såsnart det blev lyst, og tog fat min Artikel igen. Jeg sad i denne Stilling til Middags, da jeg havde fået istand en ti, tyve Linjer. Og jeg var endda ikke kommet til Finalen. Jeg stod op, tog Støvlerne og gav mig til at drive frem og tilbage Gulvet, forat blive varm.

Han samlede Linerne i sin Haand, for at ingen skulde gribe fat i dem, gav Hesten Sporene og var med et Sæt ude af Kampen. Endnu hvislede de fjentlige Kugler ham om Ørene, og han hørte Gendarmernes Raab bag sig. Men ve den Mand, der havde forsøgt at standse ham i dette Øjeblik!