United States or Cocos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
GINA. Vor herre ved; det kan såmænd gerne hænde, det. HEDVIG. Tænk, al den dejlige mad, som far får at spise! Jeg er viss på, at han er glad og fornøjet, når han kommer. Tror du ikke det, mor? GINA. Jo; men tænk, om vi nu kunde fortælle ham, at vi havde fåt værelset lejet bort. HEDVIG. Men det behøves ikke ikveld. GINA. Å, det kunde nok komme godt med, du. Og det står jo der til ingen nytte.
Han standsede brat midt i Værelset hans Øjne flammede i vild Begejstring, der laa en ubøjelig Vilje i hans Ansigt, og han rakte begge Hænder frem med samme Gestus, som da han saa Zina paa Fangekærren. Beslutningen var tagen og var uigenkaldelig; nu kunde han tale om den. Han vækkede Georg og fortalte ham, i hvilket Ærinde han rejste til St. Petersborg.
Der blev talt om alt, som var hændt hjemme dette aaret. «Aaffer tok vi'ke automøbel hjem igrunden dere,» sa Nils pludselig. «Jeg syns, det var lidelig domt da!» «Ja naa er'e jaggu bakefter at leie sig for det, get,» Jenny kom til at le. Bagagen kom, og moren og smaapikerne fulgte aandeløst utpakningen. Ingeborg og Bodil bar ind paa værelset og la i kommodeskufferne.
Saa om aftenen, da Lennart leiet mig ind paa værelset vort og jeg saa den store hvite dobbeltsengen, som jeg skulde op i, saa gav jeg mig altsaa til at tute, og Lennart var saa søt og saa skulde jeg faa slippe saa længe jeg selv vilde . Dette var lørdag. Og saa hadde vi det ikke videre hyggelig det vil si Lennart, skjønte jeg.
«Men hør her, frøken Winge, jeg har ikke faat no mat endda kan De ikke gi mig litt te og en bite brød?» Jenny saa sig omkring i værelset: «Jamen her er ikke gjort istand, Gram.» «Jeg kan lukke øinene og saa tar De og leier mig ut paa balkonen,» sa Gram utenfor døren. «Jeg er saa skrækkelig tørst paa te!» «Jaja, vent litt da .» Jenny slog teppet over den uredde seng og ryddet paa servanten.
Offer tror han det er, men det er ikke tvertimot. Aa jeg har graatt nat efter nat og dag efter dag inde paa værelset mit, fordi jeg skjønte, han længtes efter mig, og jeg har forsøkt at friste ham, Jenny, det vesle jeg kunde og han støter mig fra sig . Jeg er saa glad i ham, Jenny. Si, gaar det ikke godt an at elske en mand paa den maaten og? Kan jeg ikke godt si, at jeg elsker Lennart?»
Da det led ud på Eftermiddagen, og det allerede var begyndt at skumre lidt, stod jeg op af Sengen og begyndte at pusle omkring i Værelset. Jeg prøved mig frem med små, forsigtige Skridt, passed på at holde Ligevægten og spared så meget som muligt mine Fødder.
Hun snakket næsten slet ikke, utover nogen bekymrede spørsmaal om frøkenen var fornøiet med maten og værelset, selv naar Jenny efter middagen undertiden satte sig ind i dagligstuen til fru Rasmussen med sit haandarbeide, tidde de stille.
Han vilde si noget, men hun la haanden over hans mund først, og saa kysset hun ham, saa han ikke fik snakke, mens han varsomt bar hende ind i værelset ved siden av kontoret. Gert fulgte hende til sporvognen. Et øieblik blev Jenny staaende utenfor paa platformen og saa efter ham, der blev borte nedover gaten i den blaa mainat. Saa satte hun sig ind. Gram var flyttet fra sin kone ved juletider.
HJALMAR. Å, for den sags skyld GREGERS. Men, det er sandt, du sa', du havde et værelse at leje ud, et ledigt værelse? HJALMAR. Ja vel; hvad så? Ved du kanske nogen ? GREGERS. Kan jeg få det værelset? HJALMAR. Du? GINA. Nej men De, herr Werle GREGERS. Kan jeg få værelset? Så flytter jeg ind straks imorgen tidlig. HJALMAR. Ja, med den største fornøjelse
Dagens Ord
Andre Ser