United States or Isle of Man ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Nej, hvor kan du tro det?“ svarede Vennen. „Det vilde være rent umuligt; hun vilde jo bringe ham i den ene Forlegenhed efter den anden. Hun bor for sig selv i det Distrikt, hvor hun har sin Gerning.“ Georg tilføjede intet videre, men saa med et underligt Blik hvori der laa baade Ømhed og Sorg op paa sin Ven. Dette Blik forfulgte ofte Andrey; han kunde ikke forklare sig det.
Jeg antar at vi skal kunne se Kanalen naar vi har fløiet i tre kvarter. Og saa skal jeg passe paa at dale i ret tid til at faa et glimt av den engelske kyst før vi forlater den.“ Dale holdt sit løfte. Under dem, og ikke mere end 4-5 km. borte, laa kystlinjen ved Dover. De store klipper der saa fra deres høide ut bare som smaa, ubetydelige hauger.
De var kommet til broen. Fransiska lænet sig utover. Længere oppe ved elven under den brungrønne bakke laa en fabrik, hvis høie, slanke skorsten kastet en skjælvende speiling ut i det ilsomme, gule vand. Bakom den bølgende slette, langt inde, laa Sabinerfjeldene lergraa og nakne med blaanende kløfter og snefjeld langt bakom der igjen. «Jenny har malt dette men der er sterk aftensol.
De dødes mindestener lyste smaa marmortempler og hvite englestatuer og tunge store sarkofager. Mosen grønsket paa dem og skinnet paa cypressernes stammer. Der sat en og anden hvit og rød blomst igjen i kameliatrærnes mørkblanke kroner, men de fleste laa brune og visne paa den sorte, fugtige muld, der emmet raat og klamt op mot ham.
Det kan jo være akkurat det samme, hvordan den historien var i virkeligheten, men slik den er os overlevert . Krigene mellem Sparta og Messene for eksempel faktisk var det jo bare nogen halvvilde stammer av jæterer, som laa og slos engang for længe siden.
De andre tok sig ogsaa en kort hvil, før de igjen fløi videre. I journalen blev notert: Den anden flyvning begyndte kl. 6 em. 29de juli. Snart forsvandt Murkat med sin takkede kystlinje. Under og foran dem laa det Arabiske Hav. Aftensmaaltidet, som blev indtat efterat det var blit mørkt, var ikke egentlig muntert. Alle tanker dreiet sig om Longley som laa der likedan med lukkede øine.
Gunnar reiste sig op paa knæ. Han tok en liten flat papæske op av lommen og aapnet den. Der laa en liten perle indi av Jennys lyserøde krystallhalsbaand. Da han ryddet i hendes saker, fandt han kjeden i natbordskuffen; snoren var revet over. En perle hadde han tat og gjemt. Han tok litt muld fra graven og hadde op i æsken.
Det maatte ske, som det andet var skedd som en uundgaaelig følge av, at hun hadde lukket op døren for Helge igaaraftes. Jenny stak en fot frem under teppet laa og saa paa den som paa en fremmed ting, der ikke var hendes . Den var pen. Hun krummet den, saa vristen spændtes. Pen var den, hvit og blaaaaret, med fint rødt ved hælen og tærne. Hun var saa træt. Det var godt at være træt saan.
Jonas Ratje, føreren af slæbebaaden «Styggen II», laa og strakte sig saa lang han var midt oppe i en taugkveil. Han var inderlig forarget, og røgen fra den korte, smaa snadden kom i korte hidsige smaa stød, som ekshausten fra en totakts motor. Jeg sad paa polleren og afventet, hvad der vilde komme.
Det var ham ganske umulig at staa paa benet, og bare ved sin vens hjælp lykkedes det ham at naa hjem til hulen. Heldigvis hadde Dave en smule kjendskap til lægekunsten; han rettet benet ut og la det i en stram bandage med træribber, som han skar ut av et vognaak. Men han turde ikke la Bill være uten kyndig hjælp hele vinteren igjennem, og da bjørnen hadde gjort det av med den ene av oksene deres, kunde han ikke kjøre ham tilbake til Leavenworth. De blev derfor enig om, at Dave skulde gaa til nærmest bebodde sted og faa fat i et spand okser. Stedet laa godt og vel 100 miles fra hulen deres, og det vilde ta Daves næsten tre uker at komme frem og tilbake. IÂ