United States or Palau ? Vote for the TOP Country of the Week !


Staaende ute paa perronens singel midt i solsteken tittet hun igjennem Gerts lange skrivelse. De kjærlige ord i begyndelsen og slutten læste hun, men sprang over resten. Det var bare lange betragtninger over kjærligheten saan i almindelighet. Jenny stak brevet i konvolutten og puttet det i sin haandvæske. Uf de brevene til Gert hun orket neppe læse dem.

En Eftermiddag var endelig den ene af mine Artikler færdig, og jeg stak den lykkelig og glad i Lommen og begav mig op til »Kommandøren«. Det var høj Tid, at jeg gjorde Anstalter til lidt Penge igen, jeg havde ikke mange Øre tilbage. »Kommandøren« bad mig om at sidde et Øjeblik, skulde han straks . . . . og han skrev videre.

Saamange nederlandske Landsbyer stak han Faklen til, jublende mellem sine Kamerader »en la honra de nuestra Sennoramen denne Landsby, denne var for yndig, Hytterne for nette, Kirken for ærværdig som en Præst imellem dem, Blomsterhaverne foran dem for nydelige. Vedbende og klattrende Roser havde flettet Gavlene sammen; Stokroser stode paa Vagt udenfor Dørene.

Og jeg stak atter Hånden med Pengene i Lommen og gik. Udenfor en Madkælder i Storgaden standsed jeg og overvejed koldt og roligt, om jeg skulde driste mig til at nyde en liden Lunch allerede straks. Jeg horte Klirren af Talærkener og Knive indenfor, og Lyden af Kød, som bankedes; dette blev mig en altfor stærk Fristelse, jeg trådte ind. »En Bifsiger jeg.

»Herre, min Gud og Faderråbte jeg i Smærte, og jeg gentog dette Råb mange Gange i Træk, uden at sige mer. Vinden rasled i Løvet, det trak op til Uvejr. Jeg sad endnu en Stund og stirred fortabt mine Papirer, lagde dem sammen og stak dem langsomt i Lommen. Det blev køligt, og jeg havde ingen Vest mere; jeg knapped Frakken helt op i Halsen og stak Hænderne i Lommen.

Jeg forsøgte atter at ryste mig op af denne forunderlige Døs, der gled mig gennem alle Lemmer som en Tåge; jeg rejste mig overende, banked mig med flad Hånd over Knæerne, hosted hårdt, som mit Bryst tillod, og jeg faldt tilbage påny. Intet hjalp; jeg døde hjælpeløst hen med åbne Øjne, stirrende ret op i Taget. Tilsidst stak jeg Pegefingeren i Munden og gav mig til at patte den.

Jeg gik i største Hast nedad Pilestrædet, hvor jeg vidste om en Pantelåner i anden Etage; jeg havde forøvrigt aldrig været hos ham før. Da jeg kom ind i Porten, trak jeg skyndsomt min Vest af, rulled den sammen og stak den under Armen; derpå gik jeg opad Trappen og banked til Sjappen. Jeg bukked og kasted Vesten Disken. »Halvanden Kronesagde Manden.

Reierson og flere av dem stak en papirdollar eller en sølvmynt bort i den avmagrede prestekones haand, da de sa farvel. „Det skal være til barnene,“ sa de. „Den jeg stod fadder til, vet du.“ Nogen av kvinderne hadde ogsaa talt om at man burde ha hat en avskedsfest for prestefolkene før de reiste: men W. U. og hans kone var saa avgjort imot det.

En Uges Tid gik i Herlighed og Glæde. Jeg var over det værste også denne Gang, jeg havde Mad hver Dag, mit Mod steg, og jeg stak det ene Jærn efter det andet i Ilden. Jeg havde tre eller fire Afhandlinger under Arbejde, der plyndred min fattige Hjærne for hver Gnist, hver Tanke, som opstod i den, og jeg syntes, at det gik bedre end før.

Jeg stod og overveiet, hvorvidt jeg skulde bestemme mig for en café eller kaffistova, da jeg pludselig blev var en liden grønmalet skorsten som stak op for enden af kaien ude ved Nicolaikirkealmendingen. Da var jeg ikke i tvil længer. Det var en evighed siden jeg havde hilst paa mine venner ombord i «Styggen IIsaa skjæbnen kunde ikke give mig et tydeligere vink.