United States or Libya ? Vote for the TOP Country of the Week !
Skjønt Buffalo Bill i mange aar fortsatte med at vise frem Det Vilde Vesten, laa hans hovedinteresse dog i utviklingen av det vældige rike vest for Missourifloden, det land, som han selv hadde været med paa at erobre for civilisationen.
Jeg vender mig bort, forat han ikke skal se, at jeg ingen Vest har på, når jeg åbner Frakken og tager Manuskriptet op af Lommen. »Det er bare en liden Karakteristik af Correggio,« siger jeg, »men den er vel ikke skrevet slig, desværre, at . . . .« Han tager Papirerne ud af min Hånd og begynder at blade i dem. Han vender sit Ansigt mod mig.
Og desuden Beachyhead ei af Stort og Lidet veed. Linjeskibe eller Baade, Joller eller Men of war' er svæve paa dets Stormkasts Naade, magtesløse mod dets Vrede, som det Støvfnug Løven karer op i Røg fra Ørknens Grund, og som farer ud og ind af Dyrets hede vide, flammerøde Mund. Se histud mod Vest!
Hele dagen igjennem hadde det været surt veir med kolde, blekgraa skyer høit oppe under himmelen. Nu mot kveld kom der nogen tynde, messinggule striper over horisonten i vest. Jenny hadde gaat op paa Monte Celio om eftermiddagen for at tegne.
»Nej,« svared hun. »Er det noget at se?« Hvis hun nu fandt på at ville gå derhen? Ind i alt det Lys, sammen med så mange Mennesker! Hun vilde blive altfor flau, jeg vilde jage hende på Dør med mine dårlige Klæder, mit magre Ansigt, som jeg ikke engang havde vasket i to Dage; hun vilde kanske endog opdage, at jeg ingen Vest havde . . . .
Rødt haar og ansigtet, som var litt rødmusset, hadde et visst lidenskapelig træk. Han var iklædt en pen „Prince Albert suit“ med hvit vest. Han hadde en dyp rungende basstemme, og naar han præket gjorde han voldsomme bevægelser. Han slog i prækestolen og trampet i gulvet. Til enkelte tider gestikulerte han saa voldsomt, at han næsten glemte ordene han skulde si.
Så havde jeg endelig stået op og fået mig en ny Kop Mælk og straks derpå en Bif, og jeg var ikke længer sulten; blot mine Nerver var stærkt ophidsede igen. Jeg begav mig ned til Klædesbasarerne. Det faldt mig ind, at jeg kanske kunde få mig en brugt Vest for en billig Pris, noget at have på under Frakken, lige meget hvad.
Nelson foran for at ikke pastor Setun skulde bli opmerksom paa, at det var pastor Carl Johnson, og pastor Johnson efter at faa tale med Nelson. De kjørte fire mil vest for byen, saa seks mil like sydover og fire mil øst, saa seks mil nord igjen like ind i byen. Nelson kjørte foran saa det sang i cylinderen og pastor Johnson for efter i det vildeste jag.
Altså imorgen . . . . Men jeg forstod godt, at hun ikke troed mig, uagtet hun ikke sagde et Ord, og jeg græd af Fortvivlelse over, at denne lille Gadetøs ikke vilde tro mig. Endnu engang råbte jeg hende tilbage, rev hurtigt min Frakke op og vilde give hende min Vest. Jeg skal holde dig skadesløs, sagde jeg, vent blot et Øjeblik . . . . Og jeg havde ingen Vest. Hvor kunde jeg også lede efter den!
„Ja, nu har vi ikke Reierson til at trøste os mere,“ sa Malinda. „Nei, nu tror jeg vi faar prøve at trøste hinanden herefter,“ sa Martin. Han lot sin arm glide ind under hendes, og de gik side om side ut av kirkegaarden. De gik imot den dalende dag. Lette graa vaarskyer hang i vest.
Dagens Ord
Andre Ser