United States or Costa Rica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Efter at ha skalpert de dræpte indianerne for de hvite var dengang likesaa ivrige efter at ta skalper som de røde begav Bill og soldatene sig til fortet, hvor alle troppene var blit kaldt under vaaben i paavente av et almindelig angrep. General Sheridan, som under borgerkrigen hadde vundet ry som Amerikas dristigste og dygtigste ryttergeneral, opholdt sig dengang i fort Hayes.
Da David var den nærmeste, begav man sig altsaa først til ham. De fandt ham hjemme i Færd med at lege med en smudsig lille, gulhaaret Unge med store, blaa Øjne. Det var Værtens Datter; hun løb hurtigt bort, da hun saa de fremmede. David holdt meget af Børn og stod forøvrigt paa den venskabeligste Fod med Værten og hans Familie, der var Jøder.
Jeg fik mine Sager, sagde yderst høfligt Godmorgen til den gamle, fede Kone og begav mig sporenstrængs opad Slotsbakken til Parken. Jeg fandt mig en Bænk for mig selv og begyndte at gnave grådigt af min Niste. Det gjorde godt; det var længe siden jeg havde fået et så rundeligt Måltid, og jeg følte lidt efter lidt den samme mætte Ro i mig, som én føler efter en lang Gråd.
Bill hadde nu redet saa længe, at han gjerne vilde sætte en ny rekord, og han anmodet derfor om at maatte bli sendt avsted med depechene til Sheridan. General Hazen gav beredvillig sin tilladelse, og samme kvelden begav Bill sig atter paa vei til fort Hayes.
Hun tænkte ogsaa paa gamle pastor Reierson, som hun den dags morgen hadde sagt farvel til borte hos N. B. Olsons før han kjørte ut av settlementet og begav sig paa hjemveien.
General Smith syntes, at planen var udmerket, og forklædt som bondegut begav Bill sig paa vei til sydstatshærens leir. Da han efter mange oplevelser naadde frem i nærheten av leiren, blev han stanset av forpostene. Han forklarte, at han hadde hemmelige meddelelser til general Forrest, og blev under bevogtning ført frem for den berømte kavalerigeneral.
Så havde jeg endelig stået op og fået mig en ny Kop Mælk og straks derpå en Bif, og jeg var ikke længer sulten; blot mine Nerver var stærkt ophidsede igen. Jeg begav mig ned til Klædesbasarerne. Det faldt mig ind, at jeg kanske kunde få mig en brugt Vest for en billig Pris, noget at have på under Frakken, lige meget hvad.
Og jeg rejste mig og lagde mig igen, tog Skoene på og drev omkring i Mørket og lagde mig påny, kæmped og stred med Vrede og Frygt til hen på Morgenstunden, da jeg endelig faldt i Søvn. Det var lys Dag, da jeg slog Øjnene op, og jeg havde Følelsen af, at det led henimod Middag. Jeg trak Skoene på, pakked atter Tæppet ind og begav mig tilbage til Byen.
Andrey var adspredt og nedtrykt. Besøget i Fængslet og Zinas Brev havde bragt yderligere Uro i hans forud saa oprørte Sind, og han var kun lidet interesseret i, hvad der foregik omkring ham. De fulgtes alle tre ad; efter adskillig Talen frem og tilbage blev Georg og Vatajko enige om, at det dog vist var sikrest, at de begav sig til Fods til den nærmeste Station, som var fem Mile borte; kun maatte de da se at faa fat paa nogle andre Dragter; thi det vilde se mistænkeligt ud, om „fine Herrer“ rejste til Fods. Vatajko kendte to Snedkere Brødrene Shigaev som han var sikker paa vilde hjælpe dem. Han tilbød straks at gaa til dem for maaske endnu samme Aften at kunne bringe de nye Klæder; i
„Hvor vil du anbringe mig i Nat?“ spurgte Andrey, da David var gaaet. „Jeg vil straks gaa med dig til Rokhalsky, som vist nok gerne giver dig Husly en Nat, saa har du den Fordel at være der i Morgen Formiddag.“ Saa snart Mørkningen var falden paa, begav de sig af Sted.
Dagens Ord
Andre Ser