United States or Réunion ? Vote for the TOP Country of the Week !
Istedenfor den aarlige basar med auktion, „fishing pond“, og lodtrækning og lotteri fik pastor Skarping ordnet det slik at menigheten hver høst samledes til en menighetsdag. Hele menigheten var da samlet og alle, unge og gamle, gav en dags fortjeneste til menighetskassen. Paa den maate fik man ind op til $500 paa en kveld.
EKDAL. For fanden, kan ikke han, Gråberg, vente en dags tid eller to? Det står da ikke om livet ved jeg. HJALMAR. Nej; og du er da ikke nogen træl heller. EKDAL. Og så var det dette her andet derinde HJALMAR. Ja, det var just det. Vil du kanske derind? Skal jeg lukke op for dig? EKDAL. Vilde rigtig ikke være af vejen. For så havde vi det fra hånden. EKDAL. Just så, ja.
Hvor længe har De opholdt Dem her i Byen?“ spurgte han. Andrey besvarede roligt alle disse Spørgsmaal, han havde omhyggeligt studeret sine Passer. „Hvorfor er De ikke rejste med Banen? Det plejer alle at gøre nu til Dags!“ spurgte han videre. „Jeg antager, at Vejene er til for enhver!“ svarede Andrey kort han mente, det var bedst at lade fornærmet.
Det havde været lidt knapt for mig i den sidste Tid; den ene efter den anden af mine Ejendele var bragt til »Onkel«, jeg var bleven nervøs og utålsom, et Par Gange havde jeg også ligget tilsengs en Dags Tid af Svimmelhed. Nu og da, når Lykken var god, kunde jeg drive det til at få fem Kroner af et eller andet Blad for en Føljeton.
GINA. Men kunde du da ikke for en dags tid eller to slå dig ned i dagligstuen? Der havde du alt dit for dig selv. HJALMAR. Aldrig indenfor disse mure! GINA. Nå, men nede hos Relling og Molvik da? HJALMAR. Nævn ikke de menneskers navn! Jeg er færdig at miste appetiten bare jeg tænker på dem. Å nej, jeg får nok ud i stormen og snékavet, gå fra hus til hus og søge efter ly for far og mig.
Hun tænkte ogsaa paa gamle pastor Reierson, som hun den dags morgen hadde sagt farvel til borte hos N. B. Olsons før han kjørte ut av settlementet og begav sig paa hjemveien.
Men den fjerde dags morgen fandtes der ikke længer den mindste smule proviant ombord. Ja ikke drikkevand engang. Desuden var Ratjes taalmodighed absolut og uigjenkaldelig tilende, saa nu stod det klart baade for ham og Dick Darling, at store begivenheder var uundgaaelige. Nu fik man vove noget, og saa fik det briste eller bære.
Det var en kedelig Meddelelse, thi det betød i det mindste endnu en Dags Udsættelse en Risiko, Andrey ikke turde løbe, naar han vilde undgaa Spionerne. „Jeg vil forsøge at træffe Manden i Fængslet!“ sagde han efter nogen Overvejelse. „I Fængslet! Er du rigtig klog!“ udbrød Vatajko. „Ja, hvorfor ikke? Det er i Dag de politiske Fangers Modtagelsesdag.
Vist var det ynkeligt, indrømmed jeg mig selv, ja, det var forsmædeligt, rigtig forsmædeligt var det; men det fik ikke hjælpe. Jeg var ikke det ringeste hovmodig, jeg turde sige så stort et Ord, at jeg var et af de mindst kæphøje Væsener, som Dags Dato var til. Og jeg gik. Jeg standsed ved Porten og overvejed endnu engang. Jo, det fik gå som det vilde, jeg måtte vove det!
Samtidig fik man at vide, at Andreys Ophold i Dubravnik ikke længer var nogen Hemmelighed, og at en Mængde Spioner, som kendte ham af Udseende, skulde sendes af Sted for at paagribe ham. Alarmeret ved den overhængende Fare, hvori hendes Andrey svævede, havde Tania faaet Georg overtalt til øjeblikkelig at rejse til Dubravnik for i hvert Fald at vinde en Dags Forspring for Forfølgerne.
Dagens Ord
Andre Ser