United States or Costa Rica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jenny sat tankefuld en stund. «Jeg trodde, hun bare tænkte paa sit arbeide nu,» sa hun. «Heggen fortalte, hun hadde gjort færdig det store billedet med porten, og det var svært godt, sa han, og hun holdt paa med nogen flere ting. Saa giftet hun sig altsaa ganske pludselig. Jeg vet ikke, om de hadde været forlovet nogen stund jeg End du da Jenny du skrev, du holdt paa med et nyt billede?»
HJALMAR. Det er tjenligt at fordybe sig i tilværelsens natsider en gang imellem. GINA. Er du alt der igen? HEDVIG. Ja, jeg vilde ikke gå længer. Og det var godt; for nu mødte jeg nogen i porten. HJALMAR. Det var vel denne fru Sørby. HEDVIG. Ja. Jeg vil håbe, du skal ha' set hende for sidste gang. Far. HJALMAR. Nå, hvad er det, Hedvig? HEDVIG. Fru Sørby havde noget med til mig. Til dig?
Siden skal I få min vilje at vide. Gå ud! BJØRN. Vel, fru Inger! FRU INGER. Og porten åben for enhver, som måtte banke på. BJØRN. Men ? FRU INGER. Porten åben! BJØRN. Porten åben. Eline; mit barn, jeg har noget at sige dig i enrum. ELINE. Jeg hører eder. FRU INGER. Eline, du tror ilde om din moder. ELINE. Jeg tror, hvad eders færd så kvidefuldt tvinger mig til at tro.
OLAF SKAKTAVL. Af alt dette slutter jeg først og fremst, at da I kender Nils Lykke og véd, hvad ry der går af ham, fornemmelig i kvindevejen, så FRU INGER. så bør det være mig kært at vide ham udenfor porten? OLAF SKAKTAVL. Ja; og det jo før jo heller. OLAF SKAKTAVL. Hvordan mener I?
Det var liglugten, som gjorde mig svimmel. ELINE. Hør; nu hamrer de på porten! Hvad er det? BJØRN. Overfald! Grev Sture ELINE. Grev Sture? Hvad han? NILS LYKKE. Har de dræbt ham? Fru Inger! Ned i borggården med jer! Hold porten åben for vore venner, men lukket for alle andre. NILS LYKKE. Inger Gyldenløve, tro mig !
Imidlertid var der kommet flere Folk til, der skulde igennem Porten og altsaa ogsaa maatte undersøges. „De kan gaa!“ sagde Politibetjenten og vinkede affærdigende med Haanden. Andrey tog atter sin Sæk paa Ryggen og belavede sig paa at fortsætte sin Vej.
Over slotsparkens nakne trækroner stod himmelen dypblaa og klar med faa, duggede stjerners lys. Jenny kjendte et pust av muldnende løv imot sig i natten et pust fra gamle, længselsfulde aar. Vognen holdt foran porten hjemme en stor murgaard bak paa Hægdehaugen. Der var lys i melkebutikken i første etage, og «delikatessen» tittet ut, da hun hørte vognen stanse ropte goddag og velkommen til Jenny.
Skildvagten uden for Porten, der som de andre havde været optaget af at stirre paa Transportbaaren, havde ikke lagt Mærke til, at Andrey gik, og da Gendarmerne spurgte, om nogen var gaaet ud, forsikrede han højt og helligt og i god Tro, at ingen i Løbet af de sidste fem Minutter havde forladt Vestibulen. Den store Beslutning!
Jeg gik og sprang om hinanden, snubled, stødte mod Vogne, lagde alle spadserende bag mig, hamled op med Hestene, stred som en gal, forat komme tidsnok. Jeg vred mig indad Porten, tog Trapperne i fire Spring og banked på. Ingen svarer. Han er gået! han er gået! tænker jeg. Jeg prover Døren, som er åben, banker på endnu engang og træder ind.
Da han snudde sig i porten, stod hun og skrapte paa lærredet med paletkniven. Hun nynnet det var visen fra inat. Nu kom den til ham som en kjending. Og han nynnet den selv, mens han gik nedover. Jenny tok armene op over teppet og la dem bak nakken. Men der var iskoldt i rummet og mørkt; ikke en stripe dagslys mellem skodderne engang. Hun rev en fyrstik og saa paa uret straks syv.
Dagens Ord
Andre Ser