United States or India ? Vote for the TOP Country of the Week !


For fem vintre siden Sigurd og Gunnar herse som vikinger Island og havde fredland der den vinter tæt under min gård. Da rante Gunnar med vold og sned min fosterdatter, Hjørdis; men du, Sigurd, tog Dagny, mit eget barn, og sejlede bort med hende. For dette ran dømmes du til at bøde tre hundrede i sølv, og skal med det din ufredsgerning være sonet.

Nej bliv! Skønner du det, Dagny, at et menneske kan leve efter at have siddet her i fem nætter? DAGNY. Fem nætter? HJØRDIS. Her nordpå er hver nat en vinter lang.

Der er bare fem maaneder til og jeg kunde næsten ikke tro det selv først, men nu er det sikkert nok.

Nu farer de alle ud for at slåes, og jeg ikke med; det er tungt at være den yngste i ætten. Dagny, hil og sæl dig, søster min! DAGNY. Thorolf! Alle gode vætter, du er jo bleven voksen! THOROLF. Nu ja, i fem år skulde jeg vel mene DAGNY. Ja ja, du siger sandt. I dig får Ørnulf en rask svend, hvis jeg ikke fejler. THOROLF. Vilde han bare prøve mig,

Havde det været dig hun slog fekten paa, saa skulde jeg ikke sagt et muk; men stakkels gamle Dick! Og hvad skal enden blive? Nu kommer hun her næsten hvereneste middagsstund, og onkel Dick her og onkel Dick der og baade fem og ti kroner i pompaduren sin, naar hun gaar. Hun ruinerer ham. Det er hvad hun gjør med penheden sin.

Jeg fortalte, jeg fortalte alt, og jeg fortalte bare Sandhed. Jeg gjorde intet værre end det var, det var ikke min Agt at vække hendes Medlidenhed; jeg sagde også, at jeg havde stjålet fem Kroner en Aften. Hun sad og lytted med gabende Mund, bleg, bange, aldeles forstyrret i de blanke Øjne.

Det vilde ikke falde et Menneske ind at prutte fem Kroner, det måtte tvertimod siges at være Røverkøb at det for ti Kroner, kom det an Indholdets Beskaffenhed. Jeg havde ikke i Sinde at gøre et særegent Arbejde gratis; vidt jeg vidste, fandt man ikke Romaner af den Slags efter Vejene. Og jeg bestemte mig for ti Kroner.

Evangelist Martinus Pederson skulde følge til Petter Hendrickson og dit fulgte ogsaa Martin Warnes, som kom hjem fra presteskolen og som nu var teologisk kandidat. Pastor Edvard Skarping var ogsaa ved stationen. Han kjørte i en splonkande nyChevrolet Sedansom menigheten hadde git ham den vaar til minde om fem aars trofast arbeide i menigheten.

Hvis Betjenten kom til at fatte Mistanke, begyndte at tænke over Hændelsen med Brødet, de fem Kroner, som Konen fik tilbage ? Det var ikke umuligt, at han vilde komme det en Dag, måske næste Gang, når jeg gik derind. ja, Herregud! . . . . Jeg trak i Smug Skuldrene. »Værsågodsiger Jomfruen venligt og sætter Bifen Bordet. »Men vil De ikke heller ind i et andet Rum?

Den vinter tænkte jeg mindre og mindre rigets velfærd. fager en mand havde jeg aldrig set. Og jeg var bleven henimod de fem og tyve år Næste høst kom Sten Sture igen. Og da han atter drog bort, tog han med sig i al løndom et spædt barn. Det var ikke menneskenes onde tunger, som jeg frygted, men det vilde have skadet vor sag, ifald det havde rygtedes, at Sten Sture stod mig nær.