United States or Mongolia ? Vote for the TOP Country of the Week !
SVANHILD. Slip et håb, som dårer; Ifald du løgnen sår, du høster tårer. De andre, siger du? Og tror du ej, at hver og én har tænkt som du og jeg, at han var den, som turde trodse lynet, hvem ingen storm til jorden kunde slå, hvem tågebanken fjernt i himmelsynet på uvejrsvinger aldrig kunde nå? FALK. De andre delte sig mod spredte mål; jeg vil din elskov kun, og den alene.
Jeg har med ødsel hånd bortskænket dem, som løsepenge for hans frihed. Om de nu kunde vindes tilbage? Vilde det fortørne himlen, om jeg ? Skal jeg tro, det kunde kalde nye trængsler ned over mig, ifald jeg ? Hvem véd; hvem véd! Det tør være sikrest at forsage. Det må være nok. Jeg vil søge hvile. Alle de forvovne tanker, dem vil jeg sove fra mig. Jeg må afsted.
Mændene vil skille dem; jeg kender Gunnar! SIGURD OG DAGNY. Hvad er det? EN STEMME BLANDT MÆNGDEN. Thorolf faldt! SIGURD. Thorolf! Ha, slip! DAGNY. Min broder! O, min broder! GUNNAR. Nu er det gjort. Egil er hævnet! SIGURD. Vel dig, ifald du ikke har været for rap på hånden. GUNNAR. Kan hænde, kan hænde; men Egil, Egil, min fagre gut!
FALK. Der gives og en kærlighed de boeuf; den slår sin mand for panden i romaner, og skal nok spores fra og til i tøf- felhæren under ægteskabets faner. Kort, der er lighed, hvor De mindst det tror. Således siger jo et gammelt ord, at theen lider, mister noget af et aroma, som i plantens indre bor, ifald til os den føres over havet.
Danne mig til kvinde, og så læsse en mandsdåd på mine skuldre. For jeg har landets velfærd i mine hænder. Det står i min magt at rejse dem alle som én mand. Det er fra mig de venter tegnet; og giver jeg det ikke nu, så sker det kanske aldrig. Nøle? Ofre de mange for den enes skyld? Var det ikke bedre, ifald jeg kunde ? Nej, nej, nej jeg vil det ikke! Jeg kan det ikke!
SIGURD. Gunnar, Gunnar, hør mig! GUNNAR. Sig frem, ifald du agter dit liv! THOROLF. Du skræmmer mig ikke! Vent til min fader kommer; nidstang skal han rejse mod Gunnars gård! Min liden Egil dræbt! Og du du lader ham gå! Lader Egil, din ætling, ligge uhævnet! Hvermands niding skal du være ifald ! Et sværd, en økse! Det er det sidste bud han bringer! Gunnar, styr dig! Bliv, bliv!
FALK. Hej, du er da tryg på lykken; ønskesværmen, tæt, som myg, har surret op og ned her hele dagen. LIND. De mener det så vel, den hele flok; skønt noget mindre kunde være nok. Den andel, som de tar, er næsten trættende; at slippe bort en stund vil være lettende. FALK. Hvor går du? LIND. Ned på hyblen, har jeg tænkt. Bank på, ifald du finder døren stængt.
Kongen i England tyktes godt om den bedrift, sagde, jeg havde handlet hæderligt, og gav mig tak og gode gaver derfor. HJØRDIS. Forsandt, Gunnar, bedre bedrift kunde du dog nævne. Jeg roser mig ikke af anden bedrift! Siden jeg sidst for fra Island, har jeg levet i fred og drevet farmandsfærd. Der skal ikke nævnes mere heroin! HJØRDIS. Ifald du selv dølger din hæder, så skal din hustru tale.
ØRNULF. Det kan jeg ikke; jeg måtte jo gå til spot for alle kjæmper, ifald jeg for tomhændet til Island! SIGURD. Tomhændet skal du ikke fare.
STRÅMAND. Og om de sparer mig, så véd jeg visst en person, som ikke slipper mig så let; han nytter overtaget, han, kopisten, og det er Deres skyld, og det er slet, De rørte op i gamle sværmerier, og De kan bande på, han ikke tier med dem, ifald jeg mukker blot et ord mod kravet, som de skråler på i kor. Regeringsfolket har en svare magt i pressen nuomstunder, er mig sagt.
Dagens Ord
Andre Ser