United States or Andorra ? Vote for the TOP Country of the Week !
Så knuger naget også dette hjerte; som dit af hadet, hærdes det til stål; som dig, mig røvedes hvert håb, jeg nærte; mit levnet er som dit foruden mål. Og dog jeg gemmer taus min kval, mit savn; og ingen aner, hvad der gløder i mig. De håner og foragter mig, de usle; de fatter ej, hvor højt mit hjerte slår for ret og frihed, og for alt, hvad ædelt bevæged sig i nogen Romers sind.
FALK. Nej, jeg har pegt på målet, sæt nu over, min stolte Svanhild, hvis De springet vover. Vær kæk; vis, De har mod at være fri! SVANHILD. At være fri? FALK. Ja, det er netop frihed, at gøre heltud fyldest i sit kald; og De , det véd jeg, blev af himlen viet til værn for mig mod skønheds syndefald.
Repin havde været i Schweiz samtidig med Herzen og fortalte sine Oplevelser fra den Tid. „Hvilken pinlig Overgang maa det dog være for Dem,“ sagde han, henvendt til Andrey, „efter saa lang Tids fuldstændig Frihed at komme tilbage til dette ulykkelige Land, hvor man ikke kan aabne Munden uden at risikere at blive taget i Nakken af en Gendarm.“
Er det ej mere, hvad det fordum var: tyranners skræk, beskytter for den svage? Se, hvor i rødlig aftenglans det luer ved sidste blinket ifra vestens sol. Så flammer også Romas aftenrøde; dets frihed hylles ind i trældoms nat. Dog, på dets himmel snart en sol skal gløde; og for dens stråler svinder mulmet brat. COEPARIUS. Ja, du har ret; det vorder stedse værre.
OLLOVICO. Ja; men rådets afslag på hvert billigt krav lod ingen anden vej til redning åben; og sejrens løn, hvis vore venner sejrer, opvejer vel den farefulde dyst, der snart os venter nu. AMBIORIX. Så er det, broder! OLLOVICO. Løsrivelse fra Romas herrevælde, vor tabte frihed er vel værd en kamp. AMBIORIX. Ad kortest vej vi haste må til hjemmet; i hele Gallien må vi oprør tænde.
Masha bad derpaa Andrey om at hilse alle Vennerne, der blev tilbage, og udtalte sluttelig i varme Ord et Ønske om, at han endnu længe maatte beholde sin Frihed og være i Stand til at udrette mere for den store Sag, end hun og Søsteren havde været i Stand til.
GUDMUND. Jeg gemte den, fordi jeg tænkte, med den at løse mig fri, hvis kongens mænd skulde komme mig nær. Men alt fra ikveld har den mistet sit værd; nu vil jeg stride med arm og med sværd, byde frænder og venner op til det sidste, for min frihed og livet at friste. Lad mig få den. Se så! GUDMUND. Du vil ? MARGIT. Skænke den til nøkken dernede.
De aktive sammensvorne holder deres private Adresser meget hemmeligt, og som Regel kender kun Kollegerne dem, men Georg havde gjort en Undtagelse over for Tania. Hun vidste hvor han boede, og havde allerede besøgt ham nogle Gange i hans Hule. Den russiske Omgangstone tillader en saadan Frihed mellem unge Mænd og Kvinder.
Agt ikke verdens uglekloge dommerfugl: husk, frihed gør en kålorm selv til sommerfugl! Du mener, at jeg skulde bryde ? FALK. Ja; er perlen væk, hvad gælder skallet da? STYVER. Sligt forslag kunde stilles til en rus, ej til en mand med karakter i jus!
Jeg har med ødsel hånd bortskænket dem, som løsepenge for hans frihed. Om de nu kunde vindes tilbage? Vilde det fortørne himlen, om jeg ? Skal jeg tro, det kunde kalde nye trængsler ned over mig, ifald jeg ? Hvem véd; hvem véd! Det tør være sikrest at forsage. Det må være nok. Jeg vil søge hvile. Alle de forvovne tanker, dem vil jeg sove fra mig. Jeg må afsted.
Dagens Ord
Andre Ser