United States or Andorra ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ah, når jeg ser mod staden hist, det stolte, det rige Roma, og den uselhed og det fordærv, hvortil det længst er sunket, fremtræder klart som solen for mit syn, da råber højt en stemme i mit indre: vågn, Catilina; vågn, og vord en mand! Ved mindste lyd fra virklighedens rige de flygter ned i sjælens stumme dyb. AMBIORIX. Se hist vor rejses mål! Se Romas mure! Mod himlen står det høje Kapitol.
CATILINA. Jeg må! Jeg må; så byder mig en stemme i sjælens dyb, og jeg vil følge den. Kraft ejer jeg, og mod til noget bedre, til noget højere, end dette liv. En række kun af tøjlesløse glæder ! Nej, nej; de fyldestgør ej hjertets trang. Jeg sværmer vildt! Kun glemsel er min higen. Det er forbi! Mit liv har intet mål. Som lette sommerskyer de forsvandt.
SVANHILD. Slip et håb, som dårer; Ifald du løgnen sår, du høster tårer. De andre, siger du? Og tror du ej, at hver og én har tænkt som du og jeg, at han var den, som turde trodse lynet, hvem ingen storm til jorden kunde slå, hvem tågebanken fjernt i himmelsynet på uvejrsvinger aldrig kunde nå? FALK. De andre delte sig mod spredte mål; jeg vil din elskov kun, og den alene.
Nej, jeg vil skride kækt mod mit mål; snart står jeg sejrrig der! CURIUS. O, Catilina ! Du, du her, min ven? CURIUS. Jeg måtte CATILINA. Hvorfor blev du ej i staden? CURIUS. Mig angsten drev; jeg måtte søge dig. CATILINA. For min skyld styrter du dig blindt i faren? Letsindige! Dog, kom i mine arme! Rør ikke ved mig! Kom mig ikke nær! CATILINA. Hvad fejler dig, min Curius? CURIUS. Bryd op!
Da jeg havde drukket lidt Vand og i al Stilhed fået Døren åbnet, gik jeg også straks ud, idet jeg frygted for at træffe min Værtinde påny. En og anden Konstabel, som havde våget Natten ud, var det eneste levende, jeg så i Gaderne; lidt efter begyndte også et Par Mænd at slukke Gaslygterne omkring. Jeg drev om uden Mål og Med, kom op i Kirkegaden og tog Vejen ned til Fæstningen.
MANGE STEMMER. Før os til døden! CATILINA. Nu, så afsted! Ved denne død vi vies ind til udødlighedens skønne liv. Vort fald, vort navn, igennem fjerne tider skal nævnes højt med stolthed NOGLE STEMMER. Ah, se, en kvinde ! Furia! Du her? Hvad drev dig hid? FURIA. Jeg må ledsage dig til målet. CATILINA. Nu, hvor er mit mål? Sig frem! FURIA. Hver søger målet ad sin egen vej.
FURIA. Eller lyster dig en løvkrans af vinter-egen ved min moders hus, der visned da en ung vanæret kvinde med høje skrig sprang sansesløs i floden? CATILINA. Tøm alle hævnens skåler over mig på engang ud ! FURIA. Jeg er dit eget øje, dit eget minde og din egen dom. CATILINA. Men hvorfor nu ? FURIA. Ved målet skuer jo den trætte vandrer på sin vej tilbage. CATILINA. O, står jeg ved mit mål?
Dagens Ord
Andre Ser