United States or South Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hvassere sværdhug har jeg sjeldent skiftet; Kåre og to mænd flygted op landet; de andre sover trygt og vil være tunge at vække. Men du du Ørnulf ? Sex sønner fulgte mig i striden. Men hjemad? ØRNULF. Ingen. Ingen! Hjørdis synes at kæmpe en stærk indre kamp; Dagny græder stille ved højsædet til højre. Dog, mand skal leve efter mand; ræk mig et horn; jeg vil drikke mine sønners minde.

Da jeg stod i graven, da jeg skillevejen mellem livet og døden vakled, næste stund beredt at gæste underverdnen, se, da greb en selsom gysning mig; jeg véd ej selv ; der foregik en underlig forvandling; bort flød mit had, min hævn, min hele sjæl; hvert minde svandt og hver en jordisk higen; kun navnet "Catilina" skrevet står med ildskrift, rødt, som fordum, i min barm. CATILINA. Forunderligt!

Kierulf, denne Uldhandler, som havde spøgt længe i min Hjærne, dette Menneske, som jeg mente var til, og som jeg nødvendigvis måtte træffe, var bleven borte for min Tanke, visket ud sammen med andre gale Påfund, som kom og gik efter Tur; jeg husked ham ikke mer uden som en Anelse, et Minde.

ØRNULF. stå da forliget ved magt mellem os, og skal Dagny efter denne tid være fuldt hæderlig at agte, som var hun dig lovligt fæstet med sine frænders minde. SIGURD. Og mig kan du nu lide, som din egen æt! ØRNULF. Det tænker jeg forvisst jeg kan, og vil stand friste, hvor god du er mig. SIGURD. Rede skal du finde mig; sig frem, hvad kræver du? ØRNULF. Din hjælp i råd og dåd.

Det være svoret ved min faders navn og ved min moders minde ! Furia, hvad fattes dig? Dit øje flammer vildt, og marmorhvid, som ligets, er din kind. FURIA. Jeg véd det ikke selv. En ildflod strømmer igennem mig. Sværg! Sværg din ed til ende! CATILINA. Udøs, I vældige, denne isse al eders harm, og lad jer vredes lyn mig sønderknuse, hvis min ed jeg bryder: en dæmon lig jeg skal forfølge ham!

Over graven hans skal der reises et ryttermonument, hvortil idéen er hentet fra den italienske maler Pappacenas bekjendte billede av ham og som viser ham i den høist karakteristiske stilling som speideren, der bøier sig fremover paa hesten sin. Men den største æren blev vist Buffalo Bills minde av Sioux-indianerne paa Pine Ridge-reservationen i Syd-Dakota.

Det var jo litet smigrende for mig jeg vilde ikke minde. Hadde De virkelig ingen anelse om, da De traf mig, at jeg var den snille gamle herren, som hjalp Dem?» «Jeg var ikke sikkersa hun svakt. Hun sat der blodrød. «Jeg trodde jo ikke, De kjendte mig igjen ». Hun forsøkte at le, men hun følte pinende tydelig, hvor hendes stemme var usikker og hvor hendes kinder brændte.

GREGERS. Ja, det spør' jeg også. Hvad ? WERLE. Vilde det være dig aldeles uovervindelig imod? GREGERS. Nej, aldeles ikke. Ikke nogen måde. WERLE. Ja, for jeg kunde jo ikke vide, om det kanske af hensyn til din afdøde mors minde GREGERS. Jeg er ikke overspændt. WERLE. , hvad du end er eller ikke er, har du i al fald lettet en tung sten fra mit bryst.

FURIA. Eller lyster dig en løvkrans af vinter-egen ved min moders hus, der visned da en ung vanæret kvinde med høje skrig sprang sansesløs i floden? CATILINA. Tøm alle hævnens skåler over mig engang ud ! FURIA. Jeg er dit eget øje, dit eget minde og din egen dom. CATILINA. Men hvorfor nu ? FURIA. Ved målet skuer jo den trætte vandrer sin vej tilbage. CATILINA. O, står jeg ved mit mål?

For hende sørged jeg i mange år, og i dem alle stod hun for mit minde, som den hun var, hin unge fagre kvinde, dengang vi mødtes i den friske vår. Nu tænder I den samme dårskabsild, nu frister I det samme vovespil, se, derfor er det, at jeg siger: Varlig! Stans lidt, og tænk jer om; jer leg er farlig! FALK. Nej, jeg har sagt det hele thevandslag min stærke tro, som ingen tvil kan fælde