United States or Serbia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Glad er jeg også at jeg for i denne færd; tiden faldt mig lang på Island tilslut; derude på de blå vande var jeg bleven gammel og grå, det bares mig for som jeg måtte ud på dem engang til førend jeg ; nå ja, Bergthora, min gode hustru, var jo død for længe siden, mine ældste sønner for hver sommer i viking, og da nu Thorolf vokste til Thorolf er med? Hvor er han? ØRNULF. Ude på skibet.
Uskyld har saa fiint et Blaat, en saa skjær en Blegnens Kulde, ei som Hyacinthen faae't; Ømhed ei saa rig en Yden, som Syringen der, den fulde: hver en Smaablomst i dens Klase er en liden egen Vase af et halvklart Porcellin, fuld af Honnings søde Nyden, fuld af Sommerfugles Viin. Er saa reen en Engels Hjerne, Jomfrues Tanke, Nyfødts Drøm og Martyrens Taarestrøm som Narcissens blege Stjerne!
Mama var blit ældre. Eller kanske ikke kanske hun bare ikke hadde lagt merke til det, alle de aarene hun gik hjemme og saa hende hver dag at de fine rynker i morens vakre blonde ansigt blev fler og fler, og at den høie pikeslanke figur blev litt lut og skuldrene spidse. Hun hadde jo hørt fra hun blev voksen, at mama saa ut som hendes litt ældre, smukkere søster.
Den gamle rørte ikke en Finger, forat forsvare sig; han så blot på sine Plageånder med rasende Øjne for hver Gang, de stak efter ham, og rysted på Hovedet, forat befri sig, når Stråene allerede sad ham i Ørene. Jeg blev mer og mer ophidset ved dette Syn og kunde ikke få mine Øjne bort fra det.
Og jeg ser mer; er De i støvet trådt, og æltet til et ler, hvis form ej huskes, da skal af hver en tusendkunstner fuskes med modellerkniv plumpt og dumt og råt. Vorherres gerning verden plagierer, den skaber Dem påny i eget billed; den ændrer, lægger til, tar fra, formerer. Og er De slig på postamentet stillet, da jubler den: Se nu er hun normal! Se hvilken plastisk ro; som marmor sval!
Nej bliv! Skønner du det, Dagny, at et menneske kan leve efter at have siddet her i fem nætter? DAGNY. Fem nætter? HJØRDIS. Her nordpå er hver nat en vinter lang.
Hun kommer til at stænge solen ude fra hele mit liv. GREGERS. Hedvig! Er det Hedvig, du mener? Hvorledes skulde hun kunne stænge for dig? Så usigelig som jeg har elsket det barn. Så usigelig lykkelig, som jeg følte mig hver gang jeg kom hjem i min fattige stue og hun fløj mig imøde med sine søde, lidt mysende øjne. Å jeg troskyldige dåre!
Efter aftensmaten sat begge prestene ute paa verandaen i en fortrolig samtale. Mrs. Reierson og Mrs. Skarping holdt sig inde en stund, men snart kom ogsaa de ut med hver sin stol og satte sig ute paa verandaen.
Det var som om nu, for første gang, hun var vækket til liv ved harpeklang, som om hun først nu forstod at finde den rigdom, verden slutter inde. Og vel må I vide, hver og en, at den, som er fængslet til fjeldets sten, kan løses så let ved harpeleg!
Bergkongen fæsted den væne viv; så klagelig rinde mine dage han spændte en sølvgjord omkring hendes liv. ret aldrig du kommer tilbage Bergkongen fæsted den liljevånd så klagelig rinde mine dage med femten guldringe til hver hendes hånd. ret aldrig du kommer tilbage Tre sommere gik, og der gik vel fem; så klagelig rinde mine dage Kirsten sad i berget i alle dem. ret aldrig du kommer tilbage
Dagens Ord
Andre Ser