United States or Hong Kong ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og jeg ser mer; er De i støvet trådt, og æltet til et ler, hvis form ej huskes, da skal af hver en tusendkunstner fuskes med modellerkniv plumpt og dumt og råt. Vorherres gerning verden plagierer, den skaber Dem påny i eget billed; den ændrer, lægger til, tar fra, formerer. Og er De slig på postamentet stillet, da jubler den: Se nu er hun normal! Se hvilken plastisk ro; som marmor sval!
FINN. Ja, for en time siden kom her en fremmed mand. Har du set ham? FINN. Nej, det har nok ingen uden portvægteren, så vidt jeg véd. Han blev straks stedet for fru Inger, og hun NILS LYKKE. Nu? Hvad hun? Han er dog vel ikke allerede borte igen? FINN. Nej; men hun holder ham nok skjult inde i en af sine egne stuer, for NILS LYKKE. Det er godt. Se ikke så dumt på mig!
«Hun er datter til oberstløitnant Jahrmann paa Tegneby jo? Hun har vel penger da?» «Nei. Hun utdanner sig for det lille, hun har arvet efter moren hun staar ikke paa nogen rigtig god fot med sin far d. v. s., han likte ikke, hun vilde bli malerinde, og saa vilde hun intet ta imot av ham .» «Uf saa dumt.
Ute i kjøkkenet var det et par kvinder som sa: „Det vilde kanske ikke være dumt at reise ut til Montana for at komme sig bort ifra denna bassingen til W. U. i menigheten.“ Næste søndag efter gudstjenesten oplæste pastor Setun et brev fra sekretæren i missionsraadet. I brevet var en opfordring til Glenfield menighet om at indbyde til et større missionsmøte senere paa høsten.
„Nej; men det har været en frygtelig Tid for mig!“ svarede hun. „Men nu er det alt sammen glemt!“ tilføjede hun fornøjet og fortalte smilende om alle sine Ængstelser. „Tilgiv mig, du søde! Nu ser jeg først, hvor styg jeg har været imod dig!“ sagde han. „Bryd dig bare ikke om det! Det var dumt af mig straks at tro det værste. Næste Gang skal jeg være mere fornuftig
Jeg er ræd, de gjør det ikke de har været saa gode venner altid. Da blir man ikke saa let forelsket, vel? I nogen, man kjender saa godt fra før. Og de er saa like igrunden. Men det er motsætningerne, som tiltrækker hinanden, sier de. Jeg synes det er dumt, det er saan men det er det vist. Men det var bedre, man forelsket sig i nogen, man var saan beslegtet med.
Og ikke tilgi. Men hvis han bare kunde undskylde mig litt huske paa, hvor grænsesløs dumt jeg saa paa det der. Men siden.» Hun famlet i ordene. «Det er blit saa uharmonisk imellem os alting.
GREGERS. Å, kan jeg ikke lige så godt sige havsens bund? HEDVIG. Jo; men for mig høres det så underligt, når andre mennesker siger havsens bund. GREGERS. Hvorfor det da? Sig mig hvorfor. HEDVIG. Nej, jeg vil ikke; for det er noget så dumt. GREGERS. Å nej visst ikke. Sig mig nu, hvorfor De smilte.
Synes du ikke, jeg burde? Bare jeg ikke var saa generet men det er dumt. Det er jo forresten min pligt slet og ret, naar jeg er gift. Jeg kan gaa til en kvindelig en som er frue og har barn og alting. Aa tænk en liten bitte unge, som er ens egen saa glad som Lennart skulde bli .» Jenny bet tænderne sammen i mørket. «Synes du ikke, jeg skal reise imorgen?» «Jo.» «Og jeg sier Lennart alting.
Kan De ikke si mig, hvordan kom De til at bli glad i Helge hvadfor egenskaper ved gutten er det, som har gjort, at De valgte ham faa høre?» «Ja .» Saa lo hun. «Det er ikke akkurat saan at si vi blev altsaa glad i hinanden da .» «Naa.» Han lo ogsaa. «Ja det var dumt spurt, Jenny. Det var akkurat som jeg skulde ha glemt, hvordan det var at være ung og forelsket ikke sandt?» «Ikke sandt!